Hej i Forum,

I Tyskland vedtog man i december 1993 en regionaliserings-lovgivning, hvorved ansvar for bestilling og køb af regional togtrafik (Schienenpersonennahverkehr, SPNV) blev uddelegeret til delstaterne og deres Zweckverbände e.l.

Ved privatbanerne i DK fulgte vi den udvikling, loven afstedkom - ikke mindst vedr. nye materieltyper - m.h.t. revitalisering af regionale banestrækninger.

Jeg havde nok hørt om Hitlers Werkbahn til Peenemünde, men ellers ikke om jernbanen på Usedom, Tysklands næststørste ø, der ikke mindst i mellemkrigsårene havde tiltrukket sig megen trafik som ”Berlins Badewanne”, og som med sine klassiske ”Kaiserbäder” efter murens fald i 1989 især skabte øget turisme og dermed øget biltrafik på øens ret ydmyge vejnet.

Efter Wehrmacht ved sit tilbagetog i 1945 havde sprængt Karnin-broen på den dobbeltsporede hovedstrækning fra fastlandet via Swinemünde (nuv. Świnoujście) til Heringsdorf, og efter russerne havde pillet meget af anlægget op og sendt det hjem som ”reparation”, var øen tilbage med 54 km nedslidt baneinfrastruktur, der kun havde forbindelse med fastlandet oppe ved Wolgast i form af en forældet, interemistisk jernbane-dampfærge (jf. mine indlæg ”Usedom og fastlandet” I *her* og II *her*). Ved ”fusionen” mellem DB og DR var øens bane faktisk indstillet til nedlæggelse.

Delstaten Mecklenburg-Vorpommern og implicerede Landkreise ”gjorde imidlertid forestilling”, og efter pres fra disse instanser etablerede DB AG et 100% ejet datterselskab ”Usedomer Bäderbahn GmbH” (UBB), der overtog og indledte en sanering af hele molevitten støttet af regionaliseringslovens økonomiske muligheder m.v.

Jeg blev i 2000 bekendt med UBB via NDR-TV, hvor man i en udsendelse fulgte en rejsende fra Hamburg til Heringsdorf. Efter flere nervepirrende DB-togskift, forsinkelser og overfyldte, snavsede tog kunne hun endelig i Züssow stige om til UBB og nyde det sidste stykke til Usedom via den nye kombinerede vej- og banebro i Wolgast og videre til Heringsdorf i et rettidigt, nyt og rent, veltempereret og smilende to-mandsbetjent tog. Kontrasten var markant.

Usedomer Bäderbahn, strækningsnet 2000. I efteråret 2008 kunne strækningen over grænsen til Świnoujście Centrum endelig ibrugtages. Strækningen til lufthavnen i Garz (og evt. videre til Anklam) er stadig på idéstadiet.

UBB ville nok være værd at besøge, og fra ”privatbanernes stol” i bestyrelsen for Jernbaneteknisk Faggruppe (JEFA, siden JeTra og nuv. IDA Rail) fik jeg mulighed for at arrangere en studietur dertil 3. - 5. juni 2002. Og med POLFERRIES (Kbh. - Świnoujście, natfærge med kahyt begge veje) drog 16 deltagere afsted.

Ved grænsedragningen efter 2VK blev den yderste, østligste del af øen Usedom polsk, idet byen Swinemünde – nu Świnoujście – ligger her samt på øerne Wollin og Karsibór. Da POLFERRIES landede på Wollin-siden ved banegården Świnoujście Port, skulle vi fragtes over til Usedom.

Świnoujście Port, det sydlige jernbanefærgeleje set fra terminalbroen, 04.06.2002 (jb-p).

"Den flinke turleder" drager omsorg for, at alle kommer med bussen, Świnoujście Port 04.06.2002 (leb).

Undervejs skulle vi krydse Swine til Usedom med de gratris Karsibór-færger:

En af Karsibór-færgerne fotograferet fra en anden, 04.06.2002 (nm).

..... og efter videre bustur på Usedom nåede vi Ahlbeck Grenze:

Ved Ahlbeck Grenze ventede hestedroscher og ældre taxier på euro-polstrede kunder vestfra, 04.06.2002 (leb).

Vi passerede grænsen til fods og blev på den tyske side modtaget af geschäftsführer Jörgen Boße, UBB, og et ventende GTW-tog:

UBB GTW-tog på daværende endestation Ahlbeck Grenze, 04.06.2002 (nm).

I 2000 havde UBB modtaget 14 GTW-togsæt, og yderligere 9 fulgte i 2002 efter vores besøg. Herefter kunne de sidste "Ferkeltaxe", der havde stået som reserve, hensættes.

JEFA-selskabet stod af på trb. Ahlbeck Ostseetherme og spadserede den korte vej til UBBs værksteder og hovedkontor:

UBB værksteder, Heringsdorf 04.06.2002 (jb-p).

Her ventede os en grundig briefing om UBBs tilblivelse og succes, idet man gennem banens målrettede modernisering og markedsføring havde opnået en tidobling (!) af passagertallet i forhold til 1995, hvor det androg knap 1/4 million rejser/år.

Reportagen fortsættes i afsnit-II.

M.v.h.
Niels