Roebaner - udflugter

af Niels, Aarhus, 25/6 2020, 15:44 (1394 dage siden) @ Peter Andersen

Det har ikke været et enestående tilfælde. Her er lidt flere:

2-8-1910 - LOLLAND-FALSTERS SOCIAL-DEMOKRAT
Notits: Ny roebane. Et nyt roebaneanlæg er i lørdags (30-7) bleven indviet ved en prøvekørsel og efterfølgende festlighed. Det var Magletving-Birket-Ravnsby-Nøbbet Roebane-interessentskab, hvis interessenter mødte i Ravnsby, hvor det nye roebanetog holdt. Toget bestod af 12 vogne forspændt det nye 50 hestes kraft store lokomotiv. Kl. 1 afgik toget og fulgte linien gennem Birket, Torrig, Egholm og Nøbbet tilbage til Ravnsby. Passagertallet, der steg for hvert holdt, toget gjorde på turen, var endeligt blevet omkring ved 250 ved turens slutning.

31-5-1915 - MIDDELFART VENSTREBLAD
Notits: Sukkerfabrikens arbejdere med damer, ca. 150 mennesker, havde i lørdags deres årlige udflugt. Den gik denne gang pr. roebane til Uglebjerg og derefter til Snave, hvor aftensmaden indtoges i forsamlingshuset. Aftenen sluttede med en dans. Køreturen gav fabriken, ligesom arbejderne også fik deres fulde dagløn.

22-6-1916 - MIDDELFART VENSTREBLAD
Notits: Sukkerfabrikens arbejdere foretager på lørdag deres sædvanlige årlige udflugt. Turen går med roebane til Frederiksgave og Hårby. I Hårby spises til aften af medbragte madkurve og danses i forsamlingshuset.

28-7-1916 - SORØ AMTS DAGBLAD
Notits: Gørlev. På udflugt ad roebanen.
Arbejderne på Sukkerfabriken 'Vestsjælland' har på søndag udflugt til Lerchenborg og Asnæs skov. De bliver 3–400 deltagere, og befordringen sker ad roebanen.

Der var også et tilfælde på Lolland (jeg husker ikke hvor), hvor et sådant tog løb af sporet, men man samlede bare alle mand og satte vognene på sporet igen, og så kørte man videre.

Familieudflugter ved jernbaneanlæg var også forekommende. Men det var jo før jernbanetilsynet.

Det lyder til at have været nogle aldeles hyggelige ture:-D

Vh.

Niels H.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
Ambulancetoget holder klar
Ambulancetoget holder klar

Denne artikel stammer fra bogen ´Eventyret om Jernbanen´ af J. Fr. Lawaetz, Jespersen og Pios Forlag 1935. Den handler om, hvad der sker når alarmen lyder over Godsbanegården og hjælpetoget rykker ud med hjælpevogne, redningsvogne og ambulancevogne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak