Flygtningetog Kolding 1947

af Steffen Dresler, 29/6 2020, 10:58 (1391 dage siden) @ Chivas

Kære Chivas

Sådan kort kan situationen efter den 5. maj beskrives således, at De Danske Statsbaner, Frihedsbevægelsen eller anden statslig organisation, skulle "holde fingrene væk" fra ALT tysk- eller tyskejet materiel, militært som civilt. Det var UDELUKKENDE et engelsk anliggende og INTET kunne gøres uden tilladelser herfra.
Alle tyske lokomotiver blev samlet og slukket af og noget senere oversendt til Tyskland på engelsk begæring. Den eneste undtagelse var 3 ikke helt køreklare BR 38, en saboteret BR 57, en varmemaskine i København samt et antal mindre traktorer.
P.g.a. indledningsvis forskelligrettede informationer og misforståelser både hos DSB som de engelske besættelsesstyrker, fik DSB lov til MIDLERTIDIG anvendelse af de 3 BR 38 og anvende eventuelle reservedele fra den saboterede BR 57 herfor. Dette kom man senere til at betale for.
De allierede var blevet enige om, at ALT jernbanemateriel tilhørende de tyske rigsbaner (mærket DR) SKULLE tilbagesendes til Tyskland.
Andre jernbanegenstande tilhørende Værnemagten, statslige byggeorganisationer eller private firmaer, kunne SENERE konfiskeres efter allieret tilladelse og igen senere sælges. Indtægterne herfor blev senere modregnet den erstatning Tyskland skulle betale Danmark i krigsskadeerstatning.

Så det korte svar er, nej, transport af flygtninge var et ENGELSK ansvar og DSB skulle stille transport.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Et desværre godt eksempel på hvor det gik helt galt, var med hensyn til at tro man kunne overtage tysk krigsmateriel, da nogle grupper fra Frihedsbevægelsen mente, at den i København liggende tyske krydser KMS Nürnberg skulle overgive sig til Frihedsbevægelsen. Det kostede indledningsvis nogle tyske vagter livet, hvorefter Nürnberg svarede igen. DET kostede mange frihedskæmpere og nogle civile livet og forårsagede flere ødelæggelser fra eksploderende granater fra krydseren. Tyske enheder kunne KUN overgive sig til englænderne (de allierede).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak