Fra Warszawa til København, ankomst foråret 1912 med tog!

af Steffen Dresler, 17/7 2020, 22:28 (1350 dage siden) @ RolfC

Godaften

Jeg kan forestille mig, at en rejse (frivillig) fra Warszawa i 1912 til København kunne være lidt besværlig i og med at Polen som stat ikke eksisterede. Den del hvor Warszawa ligger var under den Russisk Zar og altså under Russisk lov.

Groft kunne rejsende fra Polen på daværende tidspunkt inddeles i to kategorier af personer, nemlig emigranter - frivilligt eller under tvang – og hvis det drejede sig om folk med jødisk herkomst, var der normalt tale om tvangsemigration. Disse ruter gik BÅDE fra Sankt Petersborg (senere Leningrad) eller via Preussen (Tyskland) over Berlin. De fleste emigranter kom så videre til Bremerhaven eller Hamburg med tog og så med skib til USA. Den anden kategori var forretningsrejsende der havde lovligt ærinde og dermed tilladelse til at rejse.

Sådan generelt var der i Tyskland en del emigrant ”rejseselskaber”, der mod betaling tog sig af rejsen til det forjættede land (USA). Men emigranter fra de polske områder skulle altså først ud af Polen og til Tyskland.

For ”normale” rejsende var der udmærkede forbindelser til og fra Moskva fra Berlin via Warszawa og herfra til København via Warnemünde. Benyttet af bl.a. mange danske tilknyttet danske firmaer i Rusland (f.eks. Store Nordiske).

Så det er altså hvilken persongruppe det drejer sig om, der afgjorde rejsemåden. Lidt hårdt men sandt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler
NB: Man kan finde rejseplaner (Kursbuch) på nettet over de gamle rejseforbindelser til og fra Berlin.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak