Stedbestemmelse af KB-arkivfotos (link)

af Steffen Dresler, 31/8 2020, 08:53 (1333 dage siden) @ Niels Munch

God formiddag til alle

Med hensyn til billede nr. 5 er det opgivet til at være DSB litra A nr. 147 og udstyret med anden tender. Tenderen er DSB litra Fs nr. 256, der ligeledes var varmemaskine og blev udbudt til salg minus tender ved M11878/38 af 02-12-1938 jf. M7593/54 af 16-07-1954.
DSB litra A nr. 147 er jf. M7593/54 af 16-07-1954 anvendt som varmemaskine fra 19-11-1936 i Korsør. Maskine og tender er udrangeret den 04-11-1959 jf. M3374/59.

I min optegnelse har jeg også stående DSB litra A nr. 157 som togforvarmningsmaskine, men ingen bemærkninger om anden tender. Denne maskine var monteret med togforvarmningsanlæg i perioden 1952-1956 og er udrangeret 24-09-1956 Jf. M9455/56.

Da lokomotivet på billedet er udstyret med anden tender end litra A, og at der ikke er oplysninger om andre litra A med anden tender, anser jeg det for højst sandsynligt, at billedet er som angivet af NM, DSB litra A nr. 147 med tender nr. Fs 256 anvendt som togforvarmningsmaskine i Korsør. Billedet må være optaget før NOV 1959.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak