Læsning af VLTJ YBM 17 i Vemb

af Leif Jørgensen @, København Ø., onsdag 16. september, 2020, 16:11 (9 dage siden) @ KimC

Undertegnede har også en oplevelse med VLTJ YBM D16 og navnlig YBM 17, da jeg tilfældigvis fik mulighed for at overvære læsningen af sidstnævnte i Vemb 2. juli 2014. Jeg havde været til begravelse i Thy dagen før, og et par efterfølgende overnatninger i Struer i den anledning muliggjorde en tur med Lemvigbanen. Jeg havde sat en times tid af i Vemb på udturen om formiddagen for at fotografere stationen og i håb om, at der stadig stod daddelæsker der. At de skulle læsses på blokvogne lige den dag, anede jeg dog ikke noget om, før jeg kom. Men det skulle de, og jeg nåede at få en stribe billeder af læsningen af YMB 17 tillige med et par af den ventende YMB D16. Jeg ventede dog ikke på læsningen af den, for jeg skulle videre ud at køre med Y-tog på Lemvigbanen og fotografere dem i Lemvig og Thyborøn samt se lidt af de to byer. Så da jeg kom tilbage til Vemb om aftenen, var blokvogne og daddelæsker selvfølgelig for længst væk. Så det var i sidste øjeblik, at jeg fik billeder af dem der, selvom det altså ikke var planlagt.

[image]

Blokvognenes kraner er ved at blive gjort klar.

[image]

YBM D16 venter på sin tur.

[image]
[image]

De to blokvognes kraner hjælpes ad med at løfte og læsse YMB 17.

[image]

Enkelte andre entusiaster og nysgerrige havde fundet vej til Vemb.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen