Hvad hedder dimsen ?

af Poul Andersen, 24/9 2020, 15:41 (1308 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Ikke på Varde Vest i den tid, hvor jeg er kommet der. Og næppe i det hele taget, da det jo er en Wenck-bygning.

Men på Århus Ø var der en. Måske er den der stadig - det er længe siden, jeg har været indenfor der ...

/LH


Jeg har set - og fotograferet - en "dims" på Varde Vest i 1992.


[image]
Ventesalen Varde Vest 18. juni 1992 - Foto Ole Gold

Og den er der endnu.
Jeg trillede forbi Varde Vest for nogle uger siden, døren stod der åben ind til den gamle ventesal og ledeværket kunne her ses.
Så vidt jeg husker var den nu malet hvid.

Det var jo godt at høre - jeg frygtede, at Varde Vest var totalt spoleret indvendig (men det kan bygningen jo godt være alligevel, selvom "dimsen" stadig er der ...)

Men bemærk, at mit indledende svar gik på, om der var en "dims" på Varde Vest som den i Ringkøbing - og det er der ikke. Den på Varde Vest er i kantet Wenck-design, mens de andre, dvs. Ringkøbing, Århus Ø og Skive, er hhv. var i Holsøe-design ;-)
Men funktionen er den samme - og tilsvarende findes hhv. fandtes utvivlsomt i mange andre variationer. Husker jeg galt, eller var der "dimser" foran lugerne på Århus H's billetsalg? I givet fald var de i et helt 3. design ...

/LH

Kære Lars Henning.

Desværre er Varde Vest totalt spoleret indvendig, og "dimsen" er nok det eneste der er bevaret om end i nye farver.
Ombygningen af Varde Vest til privatbeboelse har været vist i en tv-udsendelse for nogle år siden, og jeg kan hvis rolig fortælle, at vi var nogle tidligere Vestbane medarbejdere, der var lidt rystede over det vi så.

Mvh.
Poul.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak