Lyd på stationerne

af ernstk, 27/9 2020, 13:15 (1306 dage siden)
redigeret af ernstk, 27/9 2020, 13:34

Jeg interesserer mig for firmaet Lyrec, som har fremstillet båndoptagere siden 1950’erne. Jeg har nogle stykker af de ældste maskiner, men firmaet startede i 1945 med at lave transportable maskiner til skæring af lakplader. For nylig erhvervede jeg en sådan maskine, sandsynlig fra omkring 1947, som kommer fra DSB, og som har være brugt til at indspille plader med meddelelser til brug på stationerne. Der fulgte en æske med prøveplader, tror jeg det er, med eksempler på meddelelser.

Standard-maskinen har betegnelsen SV2, og består af selve skæremaskinen, og en tilhørende forstærker W25. Min maskine har betegnelsen SH2, og forstærkeren mangler, måske?
På SH2 er der et viserinstrument, det er der ikke på SV2’eren, det er placeret på forstærkerens forplade.

Der er eksempler på at Lyrec har tilpasset deres standardprodukter til særlige formål. Jeg tænker derfor at SH2 betegnelsen refererer til en udgave af maskinen som har indgået i en større opstilling med flere maskiner i et særligt optage-rum, hvor der også har været mikrofon-rum og rum med forstærkerne til maskinerne.

Jeg forestiller mig at fremstilling og afspilning af beskeder, har været en ikke uvæsentlig aktivitet hos DSB, og at der derfor må findes et eller andet hvor det er vist og beskrevet. Tekniske museum i Stockholm har en maskine med samme betegnelse, og også vist uden forstærker. Museet ved ikke noget om maskinen eller hvordan man skærer plader på den.

Det kunne også i den sammenhæng være interessant at se/vide hvilket udstyr der har været brugt til afspilning af beskederne på stationerne, og hvordan det er foregået. Har stationsforstanderen hvergang selv måtte lægge en pick-op på grammofonen?

Er der nogen i Forum som har kendskab til emnet, er jeg meget taknemmelig for en kontakt

Mvh Ernst Kallesøe
Frejasvej 9. 8230 Åbyhøj. Tlf 20930448. Mail ernstk90@gmail.com


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak