El til vogne kørt af damplokomotiv

af Steffen Dresler, 5/10 2020, 22:25 (1297 dage siden) @ Togsøn

Kære Erling ++

Du har ret, men for E 994 til E 999 var de udstyrede med det engelske fabrikat STONE "Turbogenerator" (benævnt således i specifikationerne) og de første E op til 993 med det tyske fabrikat AEG "Turbodynamo" som benævnt i "Damplokomotivet og dets betjening", tekst, side 279 nederst:-) . Men FRICHS anvender dog udtrykket "Turbodynamo" i deres beskrivelse af ændringen af leverandører med E 994 - E 999 (Skriv til GDT 15-10-47).

Tyskland havde jo gennem lidt over 5 år prøvet at diskvalificer sig som leverandør, bl.a. AEG, hvorfor DSB måtte søge andre leverandører. Det blev her - og nok i tidens ånd - de engelske!

Men som også påpeget kommer forvirringen ind når veksel- og jævnstrøm blandes sammen (generator/dynamo).

Men bare vi forstår at det er den dims der via damp levere strøm til damplokomotivets belysning. Iøvrigt ses forskellen tydeligst de to fabrikater imellem på, at afgangsrøret på STONE går i en lodret bue op og rundt og ned langs røgkammeret til forreste gliderdæksel. Pa AEG går røret lodret ned under dynamoen langs røgkammeret. (Jf. fjernkending af lokomotivmateriel for lettere øvede;-) ).

Men retteligt bør ting vel benævnes som anført i "Lokomotivet og dets betjening" uanset hvad.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak