Avatar

Vangede station fra 1908 eller 1938?

af Morten Flindt Larsen, København K, søndag 18. oktober, 2020, 20:59 (40 dage siden) @ Steffen Dresler

Godaften til alle

Da nu den gamle stationsplads med Vangede station (den nedrevne) ligger næsten indenfor min løberute, besluttede jeg mig for at tage derhen bagefter og tage nogle foto til tråden her, da jeg fået lungerne anbragt på deres plads og taget et bad.

Der findes ikke noget mere ud over en asfalteret plads på størrelse med en håndboldbane+ og i forlængelse deraf en lille tarm/vej på et par og 30 meter langs banehegnet mod Buddinge. På ca. det gamle stationsbygningsareal står nu to træelement bygninger opført jf. ”de lokale” omkring 70´erne. Den ene var for spejdere og den anden er nu Gentofte Billard Klub (GBK).

Da jeg nu gik rundt på pladsen, lågen åben, og fotograferede, måtte jeg jo lige hellere fortælles de gode GBK`er hvad jeg lavede. Der er normalt ingen adgang til pladsen. Dette afstedkom, at nogle af ”de gamle” der havde boet eller kendte til området af ”nogle” (Vangede vennerne eller på Gentofte kommune) havde fået at vide, at stationen var blevet opført i 1930´erne hvilket alle svor på var rigtigt med hånden på ”Køen og kuglen”. Jeg viste vores tråd, intet ændrede det og som en egentligt ganske rigtigt sagde, ”at det kan da godt være at tegningen er konstrueret i 1906, men det betyder jo ikke at bygningen er opført lige deromkring eller meget senere”! Og hvor har vi i tråden anført med KILDE at bygningen er OPFØRT i 1908. Jeg ved godt at UTJ med henvisning til bl.a. Bedre Byggeskik og 1908 Jernbaneloven angiver året 1908. Og det lyder da også mest sandsynligt!

Grunden til jeg spørger her er at en af kilderne i tråden, her bl.a. Thomassen, desværre har fyret nogle bemærkninger/antagelser af i sit skriveri med fejl, der så er blevet taget som ”sandheden” og videreført uden at nogen har kontrolleret rigtigheden deraf. Når jeg nu selv bor i et glashus skal jeg jo være forsigtig med en sådan udtalelse! Men hvor har vi et skrift/kilde/henvisning, hvor vi med sikkerhed kan læse at bygningen er opført i 1908? Har jeg overset et og andet, eller må vi konkludere, ”at bygningen med stor sikkerhed er opført i 1908”?

Hej Steff,

Generelt står opførelsen af stationsbygninger efter anlægget af banerne almindeligvis anført i banernes driftsberetninger, da udgifterne hertil jo indgår i regnskaberne. Her står opførelsesåret, uanset om det er i 1908, 1938 eller "1930'erne", og det kan din billardspillede ven jo selv forvisse sig om, hvis han vil føre bevis for sin påstand, hvilket han omstændighederne taget i betragtning næppe gider (jeg gider i hvert fald ikke).
Jeg betvivler ikke, at en billardspiller kan finde på at sige "at det kan da godt være at tegningen er konstrueret i 1906, men det betyder jo ikke at bygningen er opført lige deromkring eller meget senere” for at få sine løse påstande til at hænge sammen, men det har jo nok heller ikke været de helt store historiske eller regnskabstekniske kompetencer, der har "trykket" hos den pågældende. Selv Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune har - uden at spille billard - kunnet hitte ud af, at bygningen er opført i 1908, hvilket den billardspillede "ekspertise" så tydeligvis ikke mener.
At lokalarkivet ligesom jeg selv har fået galt fat i arkitekten er ikke ensbetydende med, at årstallet er forkert, som den gode - og vistnok ikke meget billardspillede - UTJ jo så glimrende har dokumenteret.
Den 26. september 1906 udtalte KSB's driftsbestyrer Boserup til "Nationaltidende", at bestyrelsen "har under overvejelse at bygge en station ved Vangede holdeplads, hvor der nu kun er et trinbræt. Jeg tænker, det går i orden". Dernæst er UTJ's tegning dateret september 1907 og fra 1. juni 1908 ændres Vangede trinbræt til at være station med læssespor, pakhus og ikke mindst en stationsbygning (vistnok endda med kontor for Postvæsenet) i stedet for det usle træskur, som lå på stedet tidligere. At stationens blev etableret, skyldtes primært udstykningen af villagrunde i dens opland i årene omkring 1907 - en udstykning som et af banens bestyrelsesmedlemmer var involveret i. Men det har din billardspillende hjemmelsmand jo nok fortalt dig.

--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen