Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Oversmeden, 14/11 2020, 08:02 (1230 dage siden) @ Togsøn

Ved ikke lige hvor relevant sammenligningen med MH er; forholdet med ML er trods alt fra 1938.....altså 20 år inden MH dukkede op.
Dermed kan regler ændres mange gange i mellemtiden.
Jeg prøvede at finde lidt om forholdet og der er faktisk lidt i ordre P af 1942.
Under "lokomotiv- og motorpersonalets almindelige tjenestelige forhold" findes bl.a.
I Motortog, der betjenes af to eller flere Motorførere, er den Motorfører I – eller, hvis ingen saadan findes, den Motorfører II – der har størst Anciennitet som Motorfører I, henholdsvis II, nærmeste foresatte for de øvrige Motorførere, og han fremfører Toget, for saa vidt han er i Besiddelse af fornødent Strækningskendskab.
(....)
I Motortog, der betjenes af en Motorfører, og hvor en motorføreruddannet Trafiktjenestemand forretter Skydetjeneste, er Motorføreren foresat, for så vidt angår Skydetjenesten.
(....)
Forspandstjeneste.
Herom gælder bestemmelserne i sikkerhedsreglementet. I øvrigt er lokomotivføreren (motorføreren) på det forreste lokomotiv (motorvogn) den egentlige fører, der afgiver signaler med fløjten og lokomotivføreren (motorføreren) på det bageste skal rette sig efter disse signaler. Det bageste lokomotiv må først bringes til at trække, når det forreste har strammet koblingerne mellem vognene.

I øvrigt findes der lidt i SR omkring skydeloko og forspand (§§22-23) - SR
Mig bekendt har der ikke været brummerledninger i ML, så kørslen må have foregået ved hjælp af fløjtesignaler.
Om det er reglerne for skydeloko eller forspand, som har været brugt; svært at afgøre. Personligt hælder jeg mest til forspand trods det at der er en vogn imellem trækkraften.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak