Assens Sukkerfabrik - in memoriam...

af Plovgaard, 14/11 2020, 10:11 (1257 dage siden)

[image][image][image][image]

Det er højsæson for sukkerroer, og i mange år satte roekampagnen også sit aftryk på Assens, hvor Assens Sukkerfabrik bearbejdede "det hvide guld" for egnens landmænd, og hvor hele byen i tre-fire måneder sidst på året talte om, "at der lugtede så dejligt af penge i byen..."

Assens Sukkerfabrik lukkede efter roekampagnen i 2006, og selv om gode kræfter pressede på for, at Danisco efter lukningen skulle fortsætte med bioethanolproduktion på sukkerfabrikken i Assens, meddelte Danisco, at man havde opgivet produktionen, fordi regeringen ikke ville sænke afgiften på biobrændstof.

Assens Sukkerfabrik blev i stedet omdannet til rådhus for den nye Assens Kommune, der er en sammenlægning af kommunerne i Glamsbjerg, Tommerup, Aarup, Vissenbjerg, Haarby og Assens - og Assens er vist stadig den eneste by i landet, hvor der stadig eksisterer tre funktionsdygtige rådhuse.

Efter flere års debat besluttede byrådet, at den gamle industriskorsten ved sukkerfabrikken skulle bevares - til glæde for nogen og til fortrydelse for andre....

Billederne fra Assens Sukkerfabrik er fra 1944, mens billedet af fartøjet Beta, der stod for den søværts transport af sukkersaft fra saftstationen i Kolding til Assens Sukkerfabrik, er fra 1962.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak