Mosskov 1907 (1869)

af Krabsen, 19/11 2020, 09:46 (1253 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det, vi i dag i jernbanemæssig forstand benævner Mosskov, er faktisk ikke det geografiske Mosskov. Men det er jo set før, at jernbanen vælger at kalde en station, holdeplads eller trinbræt noget andet, end hvad standsningsstedet "burde" hedde.

Standsningsstedet Mosskov ligger faktisk i/ved Tvillingskov.

Det geografiske sted Mosskov ligger ca. en kilometer nord for standsningsstedet Mosskov, og på "dit" postkort passerer det sydgående tog det geografiske sted Mosskov. Så teksten på forsiden af postkortet er "korrekt".

Det er aldrig lykkedes mig at finde ud af, hvorfor man fravalgte navnet Tvillingskov og i stedet tilvalgte navnet Mosskov.

Formentlig fordi Mosskov ud over at betegne en del af skoven også var navnet på en bebyggelse, nemlig skovridergården Mosskovgård (nu sæde for Naturstyrelsen Himmerland ) + et par huse.

Skovparten Tvillingskov havde ingen tilsvarende bebyggelse. Det nu nedrevne Tvillingskovhus blev jo bygget i forbindelse med anlæggelsen af banen.

I øvrigt pudsigt, at der i skrivelsen brugtes betegnelserne Sverriggård og Hesselholt for hhv. Skørping og Arden stationsbyer. Et tydeligt bevis for, at disse byer skylder banen deres eksistens.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak