Danske signaler, tidlige landstationer med relæsikringsanlæg

af cslundsten, 26/11 2020, 22:55 (1241 dage siden) @ Søren Johannessen

Har lige konsulteret Elektriske Sikringsanlæg, afsnit 19, Relæsikringsanlæg, (en af de såkaldte "Sorte bøger")og her optræder et foto af capp på Thyregod, med 2x2 U-signaler, så min tese om at de kun eksisterede på Sd-Hr holder altså ikke. Det var mere blandet.
Men sikkert er det at type Ry, eller 1954 for enkeltspor på sidebaner (i modsætning til på hovedbaner, f eks Vendsyssel), som det rettelig burde hedde (rent teknisk, ikke betjeningsmæssigt), i de tidlige udgaver, blev udført med 2x2 U-signaler, mens udgaven med U/PU senere kom til, som en forbedring af typen.
På samme side (1926) i bogen er en såkaldt skematisk tegning af et andet capp, angiveligt beliggende mellem Es og Sj, så det må vel være Tistrup? Jeg husker nu mere at Tistrup havde et mere "bastard"-agtigt anlæg, idet jeg mener at det eneste "rigtige" type Ry, udenfor MR-strækningerne, var (er) Ringkøbing. Men jeg husker måske også forkert her?

Tistrup, Thyregod og én til, som jeg ikke lige kan huske, var af denne tidlige type. Og ja, vores konklusion var også at anlægget i "Den sorte Bog" er Tistrup, men af en eller anden grund med capp-foto fra Thyregod. Tistrup er fra ca. 1956.

Men Ry-anlæg med og uden PU-signaler må have været nogenlunde samtidige. Ry/Laven/Svejbæk alle uden PU og er sikkert de første, men derefter blev det blandet. Formentlig har lokale oversigtsforhold spillet en rolle - den tanke kan man i hvert fald få. Og da turen kom til Lg-Str var det kun PU. Men som sagt så er der planlagt skriv om også disse varianter.

PS jeg skal ikke kritisere jeres valg af standard-station på hjemmesiden, men i mine øjne er de to mest udbredte typer, type Ry (MR-strækningerne), og så den såkaldt forenklede, eller "Skabsanlæg", uden U-signaler (indtil linjeblokken blev påbygget), mest kendt fra Thy- og Tønderbanerne....

Stationer uden U-signaler er også på tegnebrættet. Jeg ved ikke helt endnu hvordan kagen bliver skåret, men der er i hvert fald følgende varianter at dække:
- Arm I-signaler
- Arm I-signal med retnings-/hastighedsviser
- "Sydfynsk" vippenøgleanlæg
- Daglys I-signal med hastighedsviser (Gadstrup oprindeligt, måske har der været flere)
- 1954F-anlæggene.

Sydfynske og 54F er meget ens når vi netop ikke dykker ned i relæerne. Nogle sydfynske blev nedlagt inden 1961-ombygningen, mens andre blev ombygget. Og de ombyggede må have svaret til 1954F, bortset fra at I-signalerne sikkert har haft en lidt højere baggrundsplade. Så de to er planlagt pakket i samme beskrivelse, men om Gadstrup også skal med i samme pakke ved jeg ikke.

Hvis der kun har været det ene anlæg (Gadstrup), som oven i købet senere fik U-signaler á la Tistrup kun i den ene ende, så var det måske mere egnet som sin egen historie. Men princippet i signalopstillingen (ingen U-signal, men I-signal med hastighedsviser) blev også brugt på dobbeltsporet mod Ålborg, og vidner om at man omkring 1950 ikke anså U-signaler for vigtige hvis der ikke var modgående sporskifter i udkørselsenden, mens Tistrup m.fl. viser at man blot få år siden har skiftet holdning. Tistrup havde stadig kun 3 sporisolationer, så U-signalet må have haft ganske sent stopfald...

PPS ser lige at Carsten og jeg har skrevet om kap, men vi er vist nogenlunde enige... ;-)

Det er vi da nok. :-) Vore dokumenter har jo mest den signalmæssige synsvinkel, og det gør at kagen bliver skåret noget anderledes end hvis det var teknikken der blev beskrevet.

Mvh
Carsten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak