Julekalenderen 2020 - 16. december - De Kusttram mv.
Hej igen,
Efter at have stillet egen nysgerrigned og for måske at opfylde ivar's forventninger vil jeg lige kommentere dette billede fra De Panne :
Den sære vogn t.v. (ikke minibussen) er den elektriske godsmotorvogn SNCV/NMVB A.9965 (Franco-Belge (La Croyère) 1913), overflyttet fra museet i Schepdaal, se: https://da.sporvognsrejser.dk/fotos/schepdaal-2002-02 .
Vognen t.h. er fra Haag og er PCC vogn nr. 1006 med "standee windows", bygget 1952 af La Brugeoise et Nivelles (BN), Brugge. Den fik ved De Lijn's værksted i Gent udskiftet sine bogier til meterspor, inden den blev overflyttet til De Panne, se: http://www.digitaletram.nl/actueel/PCC1006.htm .
Museumsvognene er i varetægt af Vereines Toerisme Transport Ontspanning Noordzee (TTO).
Ledvognene i 60xx serien på De Kusttram (BN 1982-83) er siden leverancen blev ombygget til ukendelighed med nye fronter og lavtgulvsmidterled, og den, der snuser til strandsennepen, er den allerførste, nr. 6001.
Bedste hilsener
Niels
også stor fan af belgisk øl
Kære Niels!
Jeg havde naturligvis forventninger helt svarende til Ivars, og du har endnu en gang levet fuldt ud op til dem!
Dog må du vist have drukket for meget af det stærke belgiske øl, inden du satte dig til tastaturet, for museumsvognene er ikke fotograferet i De Panne, men derimod i Knokke, præcis som jeg skrev i billedteksten
Men det skal nu være dig tilgivet - især da du formentlig i dagens løb vil supplere med en udførlig redegørelse om kystsporvejens tilblivelse og historie i øvrigt ...
Mh
LH