2 OHJ godsvogne

af PeterA, 28/12 2020, 21:37 (1186 dage siden) @ K564

Hej Keld og Tommy.

Det er een og samme vogn, men den hedder rettelig QG 342, hvilket er vanskeligt at se på foto. Men på OHJs skriftmanual havde G en lille, ikke særlig tydelig "nedstreg" forneden.

Bjørn Schultz og jeg lavede for mange år siden et hæfte om de små Gw01-vogne ved danske privatbaner (GDS, KRB, Holbæk og Aalborg). Det lykkedes os ikke dengang at få klarlagt, hvornår OHJ J 342 blev rødmalet. Som Keld oplyser, skete det for 341 i 1952. Ikke engang afdøde Hans Gram Alkjær kunne hjælpe os med det årstal, og så var vi ilde stedt.
Men begge vogne kørte som hvide J-vogne fra 1914, så det var jo et langt forløb. Når de senere - som røde vogne i 50´erne og 60´erne - ikke havde samme litra, skyldes det, at 341 kunne bære 13,0 t og 342 15,5 t.
mvh PeterA


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak