Avatar

Kultog DSB og privatbaner

af Morten Flindt Larsen, København K, tirsdag 05. januar, 2021, 22:49 (22 dage siden) @ Niels Munch

Da købstædernes bygas blev produceret på basis af kul i de mindre bygasværker, kom kullene ofte pr. jernbane, og vognene, der befordredes i ordinære godstog, rangeredes ind på værkernes sidespor. Biprodukter i form af koks og tjære kunne ligeledes afsendes pr. jernbane.

F.eks. forsynedes Viborg Gasværk med kul landet på Mariager Havn. Skagensbanen havde f.eks. en åben godsvogn, ombygget med sidelemme af jern til kultransport til Skagen Gasværk. Sundby Gasværk havde sidespor til Amagerbanen, og der er kan givetvis findes flere eksempler.

I Sønderborg fik gasværket leveret kul ad ABAs havnebane, der oven i købet bibeholdtes i nogle år efter de metersporede amtsbanernes nedlæggelse.

Storbyværker som Valby og Østre Gasværker i København havde egne baner med egen trækkraft og egne kultransportvogne.

Så emnet "kultransport" på jernbane er nok et nærmere studie værd, og eksemplerne ovenfor er - netop kun eksempler.


M.v.h.
Niels

Hejsa Niels,

Af landets 112 kulgasværker havde de 27 privat sidespor, 52 havde ikke privat sidespor og status for 33 er ukendt. Værkerne uden privat sidespor har enten være forsynet via stationernes offentlige læssespor eller med hestevogn/lastbil fra nærmeste station eller fra kullager ved havn. Efter 2. Verdenskrig overgik 24 af kulgasværkerne til forsyning med propangas, som leveredes i jernbanetankvogne.

--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen