E - Et søndagsbillede (stedfæstet)

af Oversmeden, 10/1 2021, 19:30 (1194 dage siden) @ Steffen Dresler

Maskinen er udstyret med den engelske type STONE el generator, da AEG havde leveringsvanskeligheder i denne periode. DERFOR er det en maskine af nr. 994-999 serien.

Tvivler på at leveringsvanskeligheder var eneste grund til at fravælge AEG.

E994-999 blev bestilt i januar 1947.
På dette tidspunkt var forholdene i Tyskland stadig noget uoverskuelige. Af samme grund ses ikke mange tyske leverandører på Frichs lister - se evt. her hvor emnet var oppe tidligere - Gammel Tråd

Samtidig handlede Danmark ret meget med England og tjente en masse pund den vej. Desværre kunne pund ikke veksles til anden valuta, så der skulle købes ind i England for pengene. Dermed giver det mening at bruge en STONE; der kunne findes valuta til betaling relativt nemt.
Ikke meget i det store spil - små meget koster de dimser heller ikke.
DSB havde i forvejen nogle STONE anlæg kørende på E-maskinerne, så DSB vidste hvad de kunne forvente.

Kort sagt, så var der visse elementer, som gjorde at AEG kunne anses som et usikkert valg (betaling og måske leveranceproblemer). Når dette sammenholdes med at et kendt alternativ kunne findes og betales uden de store problemer, jamen så begynder årsagerne til valget at være forståelige.
Ikke at STONE nødvendigvis var et godt alternativ; det var hvad du kunne få.
Alternativet kunne være at vente på at situationen omkring AEG blev afklaret eller forsyne lokomotiverne med batteribelysning. Ingen af delene virker specielt tiltalende og så fremstår STONE som et nogenlunde alternativ.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak