Lidt om de tidligere tyske rigsbanevogne, der henstod i Danmark efter 5. maj 1945.

Alt materiel mærket Deutsche Reichsbahn (DR) skulle tilbagesende efter krigen og måtte altså ikke beslaglægges/beholdes. Trods tilbagesendelserne, stod der et helt tysk Hjælpe- og Værkstedstog, der var ankommet til Fredericia station i flere omgange mellem den 20. og 23. april 1945 og hvor det henstod endnu den 1. juli 1945. Det blev senere ført til Centralværkstedet i Aarhus’ område. Dette tog bestod af en række vogne med forskelligt tilhørsforhold og ikke mindst meget varieret m.h.t. materieltyper.

Dette tog var yderst interessant for DSB, da det indeholdt en større mængde af reservedele, værktøjer, havaritømmer, brandslukningsmateriel og andet, der var en stor mangelvare i efterkrigstidens materiel- og vareknappe tider.
Derfor havde Generaldirektoratet og repræsentanter fra The British Army on the Rhine (BAOR), den tidligere 21st. Army Group, allerede den 9. november 1945, fået gennemført en midlertidig overdragelse til DSB. Det vil dog sige, at DSB kun kunne anvende toget til dets formål, men ellers ikke foretage ændringer.
Trods en skrivelse til 2. Distrikt fra Maskinafdelingen, der udtrykkeligt forklarede, at DSB kun havde brugsret og kun måtte låne inventaret, besluttede 2. Distrikt at opdele vognstammen. SNCF nr. 68825 og Hannover nr. 25509 skulle tilgå Telegrafmesteren i Odense og at vognene Breslau nr. 730004 og 757519 skulle tilgå Telegrafmesteren i Tinglev. Altså skulle vognene benyttes som værkstedsvogne for Signaltjenesten. SNCF 68825 og Hannover 25509 blev beskiltet ”Midlertidig til Raadighed for Signaltjenesten i Odense”. Breslau 757519 og 730004 blev beskiltet ”Midlertidig til Raadighed for Signaltjenesten i Tinglev”. De to vogne for signaltjenesten i Odense, blev dog allerede tilbagesendt til Aarhus med tog 2036 den 9. juni 1946. Rent fysisk havde vognene stået i Aarup.

Først den 29. september 1950 bliver DSB krævet til regnskab for det tyske rigsbanemateriel i Danmark af Kommissarius på vegne af I.A.R.A. I svarskrivelsen fra DSB den 3. november 1950 satte DSB værdien på de tre vogne til 1000,- kr. pr. vogn, hvilket staten Danmark blev debiteret for (modregnet i den erstatning der blev pålagt Tyskland at betale Danmark i krigsskadeserstatning).

Værkstedsvogn for signaltjenesten nr. 62, ex. DR Breslau nr. 757519
Tidligere preussisk 2-akslet personvogn type Di pr. 94 og blev bygget af Güstrow i 1893(94) efter ”Musterblatt I8a von 1894”. Var i 1945 en del af det tyske Hjælpe- og Værktøjstog, der henstod i Aarhus. I NOV 1946 blev vognen sendt til Telegrafmesteren i Tinglev. I 1950 blev vognen indrettet i Aarhus som ”Værkstedsvogn for signaltjenesten” og fik nr. 62 og stadig med hjemsted i Tinglev. Vognen havde trykluftledning, wc + vask samt kakkelovn. Den blev udrangeret i 1957. Vognen henstod herefter i Nyborg frem til ca. 1960.

Værkstedsvogn for signaltjenesten nr. 63, ex. DR Breslau nr. 730004
Tidligere preussisk 3-akslet rejsegodsvogn type Pwi pr-84 bygget hos Wegmann i 1892 efter ” Musterblatt IIa2”. Var i 1945 en del af det tyske Hjælpe- og Værktøjstog, der henstod i Aarhus. I NOV 1946 blev vognen sendt til Telegrafmesteren i Tinglev. I 1950 blev den ombygget og ændret i Aarhus som ”Værkstedsvogn for signaltjenesten” og fik nr. 63. Den fik i 1958 betegnelsen ”Specialvogn nr. 563” og fik herefter hjemsted først i Sønderborg og senere Aalborg (Nørresundby). Hensat i 1973 og udrangeret 1976.

Værkstedsvogn for signaltjenesten nr. 62, ex. DR Hannover nr. 25509
Tidligere preussisk lukket godsvogn med tårnbremse og bygget efter tegning ”Regelbauart A2 des Staatsbahnwagenverbandes” og med betegnelsen München/Cassel type G. Typen blev bygget fra 1910 og frem til 1927 i over 120.000 stk. og kunne derfor betegnes som de tyske rigsbanernes første store lukkede standard godsvogn. Vognen havde en gods volumen på 45,7 m3 og havde en lastevægt på 15 ton. Akselafstanden var på 4500 mm og den havde en længde over puffer på 9.600 mm. Vognene blev fra ca. 1920 generelt udstyret med trykluftbremse type Kunze-Knorr. Vognen var i 1945 en del af det tyske Hjælpe- og Værktøjstog, der henstod i Aarhus. Fra 1946 blev vognen angivet som: "Midlertidig til raadighed for Signaltjenesten i Odense". I 1950 omdannet på værkstedet i Nyborg til ”Værkstedsvogn for signaltjenesten” og fik nr. 64. og hjemsted i Nyborg. Vognen havde nu kun trykluftledning og tårnskruebremse. Den blev udrangeret i 1958.

De allierede ved British Military Mission to Denmark disponerede fuldstændigt over de tyske efterladenskaber og at de tyskejede rigsbanevogne skulle sendes til Tyskland, nu da landet skulle bringes på fode igen efter krigens totale ødelæggelser.
Men det kan måske stadig undre, at DSB tilsyneladende indledningsvis kunne tilbageholde de tre tidligere tyske rigsbanevogne ulovligt. Men det kunne jo også være, at vognene nu ikke mere ansås for at havde den store interesse for anvendelse i Tyskland. Og så var DSB, eller staten Danmark, jo nu blevet debiteret for vognenes værdi. Der var trods alt gået fem år siden krigsafslutningen og den nye Forbundsrepublik Tyskland, var begyndt en bygning af nye og bedre godsvognstyper.
Det skal til slut bemærkes, at indholdet af værkstedstoget med brandmateriel, værkstedsmaskiner, reparationsmaterialer etc., på et tidspunkt før hjemsendelsen af vognene i 1948, var blevet fordelt til 2. Distrikt samt Centralværkstedet i Aarhus, åbenbart nu som ”vedvarende langtidsudlån” (stjålet).

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Den fuldstændige historie om det tyske banemateriel i Danmark efter 5. maj 1945 kan læses her:
"Det´en Tysker" Banebøger 2018, ISBN 978 87 91 434-50-X