Avatar

Navn søges: Sidespor på fri bane ved Strandmøllebroen 1979-

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2021, 19:24 (1162 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I forbindelse med bygning af den nuværende Strandmøllebro (ibrugtaget ad to omgange i 1980), blev der i 1979 syd for broen etableret et sidespor på fri bane. Sidesporet udgik fra højre spor i køreretningen Rungsted Kyst-Klampenborg (medgående sporskifte). DJK's "jernbanen" noterede i 19. årgang oktober/november 1979, nr. 5, side 121:

"På Kystbanen indlagdes et sporskifte i km 16.077 (ved den ny Strandmøllebro) i højre spor i køreretningen Rungsted Kyst-Klampenborg, den 27. juni; sporskiftet, der giver adgang til et midlertidigt sidespor, er sikret ved aflåsningsanlæg (elektromagnetisk nøgleaflåsning) underlagt Klampenborg station".

Jeg er på jagt efter sidesporets navn. Jeg ved ikke, om sidesporet blev optaget som en instruks i SIN (Ø), eller om man nøjedes med et cirkulære. (Jeg har store huller i min SIN (Ø)-samling). Kan nogen fremtrylle en SIN (Ø)-instruks eller et cirkulære eller andre dokumenter, der påviser sidesporets navn, modtages materialet med kyshånd - eventuelt via visning her i herreværelset.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


[image]18. november 1979. Til venstre ses sidesporet til Strandmøllebroen. Set fra syd mod nord. Strandmøllebroen ligger længere fremme mod nord. Bemærk i øvrigt de ikke færre end tre forskellige hastighedsnedsættelser på den gamle Strandmøllebro. De 30 km/t gælder for "2 Lok i forsp." og de 60 km/t gælder for "Mz". Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Hejsa Thomas,

Det hed sjovt nok Strandmøllebroen. Jeg mener, at det blev omtalt i DJK's Jernbanen, så navnet har formentlig været officielt og ikke noget, bladet fandt på. Sporet, der eksisterede 27. juni 1979 til engang i 1980, var det midlertidigt arbejdsspor til brug ved anlægget af Strandmøllebroen (2.). Sidesporet var underlagt Klampenborg station.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak