Spørgsmål om Danlink

af esni, Frederikssund, 20/2 2021, 09:58 (1154 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

ganske spændende link - mange tak - men jeg synes ikke jeg får svar på de 3 spørgsmål jeg stillede....


Hejsa,

Så læs Wikipedia:

Danlink var en godsforbindelse for jernbane og færger imellem Sverige og Tyskland via Danmark, som blev åbnet i 1986 med det formål at styrke transportmulighederne af gods mellem Skandinavien og kontinentet. Ruten blev markedsført af DSB, SJ og DB som en hurtigere godsforbindelse imellem landene.

Oprettelsen af forbindelsen medførte omlægning af trafikken til en ny færgeforbindelse for godstog mellem Københavns Frihavn og Västhamnen i Helsingborg, som blev åbnet den 3. november 1986. Ruten fik trafik fra Helsingør-Helsingborg, hvor godstog blev fjernet, og ruten Københavns Frihavn-Malmø, der blev nedlagt. Ruten blev trafikeret af to store færger, M/F Trekroner og den nye svenske færge M/F Öresund.

Godstrafikken blev omlagt over Storebæltsforbindelsen, da den åbnede. Færgeruten København-Helsingborg blev nedlagt den 30. juni 2000, da Øresundsforbindelsen åbnede.

Åbningen af ruten medførte også udvidelser af Rødby-Puttgarden-ruten, hvor der bl.a. blev anskaffet den nye tyske færge M/F Karl Carstens.

Dette besvarer dine spørgsmål. Hvis man havde gjort, som du foreslår, var det blevet en fiasko. DanLink løste sin opgave. Og ja, Malmø var allerede et knudepunkt den gang pga. Trelleborg - Sassnitz overfarten.

Undskyld - jeg er åbenbart ualmindelig tungnem

Ja - Danlink løste sin opgave - det er ikke til diskussion
Og den gamle rute fra Malmø var ikke løsningen
Men hvis Malmø allerede dengang var knudepunktet, hvorfor var det så den bedste løsning at bygge lejet til storfærgerne i Helsingborg i stedet for Malmø? For det betød vel at fra Malmø kørte man op til Helsingborg og sejlede ned til Frihavnen?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak