Avatar

Dagens gætte-scan 5

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 24/2 2021, 18:54 (1150 dage siden) @ Ole Lund Jensen

Det er sgu nogle hårde prøver, du sætter os på, og jeg er helt fortabt denne gang. Det lyder til, at Lars Nilsson er på sporet, og han har været så flink at levne lidt tid til vi andre, der er langsommere. Eller også er han på et vildspor - det er jo før sket for andre...

Jeg aner ikke hvor vi er, men tænker lige højt for måske at kunne hjælpe andre: Jeg tænker, at ingen er sporene er trafikerede, og at vi derfor hverken er på en egentlig strækning eller en godsbane - medmindre vi er i et afsides hjørne af en større station. Jeg tænker vi er på en "restbane", som lå død på optagetidspunktet, eller også en mere eller mindre død og henliggende station. Optagetidspunktet er nok engang mellem 1975 og 1985, og der var ikke så mange "restbaner" på det tidspunkt. Jeg kan ikke få det til at passe med hverken Holeby-Rødbyhavn, Glyngørebanen, Sandved-Næstved, Frederikshavn gamle station, Fredericia gamle station, Frederikssund gamle station, Skælskør, Amagerbro eller Nørresundby havn.

Først tænkte jeg, at det er et pakhus, vi ser, men ved nærmere granskning ligner det en mærkelig hybrid mellem en lille stationsbygning og et pakhus. Jeg noterer mig, at nærmeste spor har skærveballast og at trådene i baggrunden nok er el-luftledninger og ikke tilhører en stangrække langs banen.

Jeg er på herrens mark, men tænker videre


Kære Ole

Det "glæder" mig, at du finder "prøven hård". Det er jo nærmest et must her i herreværelset, ellers bliver billederne jo gættet, inden cigarrøgen har lagt sig og cognacen drukket.

Jeg vil gerne medgive, at den pågældende lokalitet er noget helt specielt og jeg kan ikke kommer i tanke om andre steder, som man har behandlet på samme måde.

Lars er i øvrigt "på rette spor".

Bedste hilsner

Thomas


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak