Avatar

DENGANG: Påsat brand raserer S-tog.

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 26/2 2021, 15:22 (1152 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Erik,
styrken i stålprofiler kommer fra den valsning den oprindelige støbestålsklump bliver udsat for. Det kaldes deformationshærdning.
Den fjernes ved opvarmning - en proces der også kaldes udglødning.
I min grønne ungdom var der en del ingeniørstuderende der kørte Morris Mascot (dem har du vist også et forhold til?). De har det jo med at ruste i bagbroen, og det blev så moderne at køreud til J.Chr. Jensens Galvaniseringsanstalt ude i Herlev og få den nye ramme dyppet i zink inden den blev monteret. Snakken kom så om de blev udglødet derved og derved mistede styrken.
Vi spurgte vores lærer i materialelære og hans udsagn var, at de der 700 gr (hvis jeg husker ret) som det smeltede zink lå på var lige 50-60 grader UNDER udglødningstemperaturen, så det mente han ikke der var nogen fare for. Desuden ville zinklaget jo også bidrage lidt til styrken. :-)
Så hvis undervognen ikke bliver varmere end de der 700 - 750 gr bør den være uskadt og skal blot males op igen.
Nu vil nogen så sige hvorfor varmgalvaniserede søm bøjer nemmere end blanke søm når man slår dem i?
Det er ikke fordi de er blevet udglødede, men fordi de er ru og derfor har sværere ved at gå ind i træet.
Hvis valset stål blev blødt af at blive varmgalvaniseret, så ville vi nok også se mange flere bøjede lygtepæle efter en storm......


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak