Jernbanemuseets årsskrifter

af Steffen Dresler, 25/3 2021, 15:36 (1118 dage siden) @ Krabsen

Kære Krebs

Du har så inderligt ret i din skriv og det har nok taget – også for undertegnede – mange, mange år at komme frem til og forstå det du nævner, at Danmarks Jernbanemuseum ikke er en klub der udgiver et klubblad for medlemmerne og at det daværende Museumstog ikke var en veteranjernbaneklub, selvom det kunne være svært at se forskellen bortset fra finacieringen.

Men jeg tillader mig at tro, at størstedelen af den daværende museumsklub netop anså museet for en jernbaneklub og museumstog som deres veterantog og at ”klubbladet” (indledningsvis ”Årsskrift for Jernbanemuseets venner” og senere ”Tog i Tiden”) netop derfor skulle indeholde det det gjorde (og hvor var det velskrevet;-) ).

Men i takt med at DSB og senere Banestyrelsen måtte slippe tøjlerne sikkerhedsmæssigt og finansielt overgik Danmarks Jernbanemuseum (og er stadig ved dette) til at være et MUSEUM, der efterhånden skal finansiere sig selv uden hjælp fra hverken DSB eller Banedanmark. Og dette MÅTTE jo få konsekvenser og ændringer hen ad vejen både m.h.t. aktiviteter, medlemstidbud og også ”klubbladet”.

Og her er vi ved kernen (eller en af kernerne) nemlig for at være et – på et tidspunkt – fuldstændigt statsanderkendt museum, SKAL DJM nu udgive et tidsskrift, hvor artikler skal være fagfællebedømt og andet skal være forskningsbaseret (derfor en Ph.d. som ansat), men det hele være omkring ”jernbanen” i den bredeste forståelse.

Jeg tror at denne transformation nu er ved at være tilendebragt og at årsskriftet fra museet fra at være et veterantogstidsskrifts og ”klubblad” nu har fundet sig selv.

Så kan man altid diskutere indholdet og være kritisk over for nogle af artiklerne. Og det bør man være, men samtidig hermed så også stille op med forslag og eventuelt selv tilbyde sig!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: I øvrigt en pæn og sober anmeldelse der er foretaget af årsskriftet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak