Avatar

Kølvrå station - med tre decimaler - men hvilke?

af Morten Flindt Larsen, København K, 28/3 2021, 12:55 (1122 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Når man roder i gamle arkivalier, ser man, at steder for det meste angives i kilometer tre decimaler. Når man kigger i tjenestekøreplanerne, TIB m.m. er steder normalt angivet med kun én decimal.

Grove trinbræt på strækningen Viborg-Herning (senere benævnt Kølvrå trinbræt) lå ifølge tjenestekøreplanerne i km 22,1. Roder man i gamle arkiver, kan man se, at trinbrættet lå i km 22,080. Trinbrættet lå vest for jernbanen.

Da man praktisk talt samme sted senere byggede Kølvrå station øst for jernbanen, blev stationen i følge tjenestekøreplanerne placeret i km 22,1. Men hvor lå den helt præcist med tre decimaler? Den lå ikke i km 22,080 som trinbrættet havde gjort vest for jernbanen. Den lå nogle få meter længere nord på.

Jeg har søgt i mit eget arkiv uden held og jeg har kigget rundt på nettet uden held. Kølvrå station var uden sidespor, og måske derfor eksisterer der ikke en af de "almindelige" sporplaner fra 1950erne af stationen. Arkivet for jernbaner indeholder en lidt underlig "situationsplan" uden kilometerangivelser. Jernbanekilder.dk har p.t. ingen bygningstegninger (eller sporplaner for den sags skyld) af Kølvrå station. En stations kilometermæssige placering fastsættes normalt som midten af hovedbygningen, og derfor kunne en bygningstegning af Kølvrå station formentlig bringe os på sporet (undskyld).

Billedet nedenfor er sakset fra jernbanekilder.dk. Billedet er fra 20. januar 1956. Til venstre ses Kølvrå trinbræt med læskur og perron. Til højre ses Kølvrå station med stationsbygning og perron.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


[image]Kilde: http://jernbane.vps.powernet.dk/catalog/Billedarkiv/r/73807/viewmode=infoview

Kære Thomas,

Som du sikkert ved, angives kilometer-afstandene som målt fra midten af ekspeditionsbygningen, hvilket jeg formoder også gælder et inferiørt venteskur som i Grove. Jeg ved ikke, hvad du skal bruge de uafrundede decimaler til, men måske kan du lure dig frem til dem på fotoet på jernbanekilder.dk?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak