Manuel bom Stein & Mayland - hjælp

af Jens H. Bondesen, 1/4 2021, 15:26 (1114 dage siden) @ KimC

En grund til nøglen kan være at et sikringsanlæg skal have nøglen før der kan sættes signal.

At nøglen skyldes afhængighed til et sikringsanlæg, kan jeg ikke afvise. Men der er også en anden mulighed.

Bomme og led ved private overkørsler skulle holdes lukket, når overkørslen ikke benyttedes. Det var ofte et problem at få dette overholdt, derfor udstyredes bomme og led under tiden med bourréaflåsning, hvor nøglen kun kunne fjernes, når bomme/led var lukket.
'Glemte' en bruger at lukke og låse, sad hans (nummererede) nøgle således endnu i låsen. Ved næste eftersyn af strækningen blev der lukket og låst - og måske værre: Nøglen blev indbragt til banemesteren, hvorfra den kun kunne udleveres mod behørig skideballe og måske ligefrem erlæggelse af en mulkt. Og uden nøgle, ingen brug af overkørslen!

Låsene var så vidt jeg ved af samme type som de, der anvendtes til aflåsning af sporskifter mv. Der var dog forskel på låseprofilerne, så det ikke risikeredes, at nøglen til et led også kunne anvendes til et sporskifte.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak