Ved Amagerbanen maj 2011 - april 2021, lidt ændret måske!

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 13/4 2021, 13:15 (1102 dage siden) @ Steffen Dresler

Ak ja -- det var her man brugte mange af sin "barne-legetimer" sidst i 1940´erne.

Fra den Amagerbanen krydsende Lergravsvej og nordpå lå der en "rimelig stor" kolonihaveforening. Den blev ryddet omkring 1950 og lå brak mange år efter. I de år blev den overtaget af os børn fra boligkvarteret lige ved siden af (Nürnberggade / Bremensgade / Lergravsvej. Der blev bygget huler og småhytter af de efterladte materialer fra de nedrevne sommerhuse/kolonihavehuse.

Min far var ansat ved KTAS (Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab), og havde der købt et par gamle telefoner for nogle få kroner (de dengang såkaldte "Magnetoapparater"). Med dem skulle der nu leges "Røvere og soldater".

Jeg havde dem med ned på "marken", og de blev forbundet med Amagerbanens skinner -- to ledningskorer / to skinner og en telefon i hver ende. 50-75 meter ! -- lige ud af landevejen (jernbanen :-) Hvor svært kan det være ? Det var bare at dreje på håndsvinget.

[image]

Om der skete noget ??? Ikke en sk.. (pind) !

Det var tre-fire år efter, at persontrafikken var nedlagt (for anden gang). Ca 1 cm mellem samtlige skinner. Lasker og -bolte "raslede", hvis man sparkede til skinnerne, og næsten 50 års rust ! ! ! Åbenbart ikke de bedste betingelser, og bestemt ikke nogen succes-oplevelse.

-------

Ca. 200 meter sydligere lå Østrigsgade Skole´s "fodboldbane" (et stort stykke græs - delvis efterladenskab efter sidesporet til det nedlagte Sundby Gasværk). Herligt, når man -dagen før- havde fået et eksemplar af Bent Palsdorffs´blad "ModelbaneNyt", at være netop ham, der blev valgt fra til at spille (så der var lige mange på hvert hold). Tænk at sidde dér en halv time "i fred og ro", mens de andre spillede fodbold, næsten på "indviet jord".

I vore dage kommer Metroen til lufthavnen ud i lyset netop dér !
[image]
Ved Øresundsvej, set mod København / Nord. -- 2005. ---^

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=oresundsvej-kastrup-i-metrotiden-2005-07

.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak