Bornholm oktober 1968 - epilog (+2 fotos)

af Niels Munch, 5/5 2021, 17:04 (1080 dage siden) @ Niels Munch

Som nævnt overlevede bl.a. de 2 postvogne, nr. 26 ved DBJ Museet i Nexø, og nr. 326 ved Blovstrød Banen:

[image]DBJ 326 som kioskvogn ved teglværket, Blovstrød Banen 22.05.2016 (nm).

I denne kalenderlåge var DBJ 326 genstand for julerierne, og det fremgik, at den i 1968 kom fra Bornholm til Stubberup Strand Banen på Aalholm Slot. Her blev den ombygget med bl.a. hjulsæt og akselophæng fra en åben DBJ godsvogn, som TT-P i tråden fotodokumenterede som DBJ nr. 708.

Postvognen kom i 1984 til Blovstrød Banen, hvor den siden (kan sikkert anes på foto ovenfor) er sat på et par roebanebogier.

Dette SvJ foto har relevans for "sagen":

[image]DBJ åben godsvogn og nr. 326 under transport (foto: SvJ).

Transportfirmaet Max J. Madsen's sættevognstransport holder pause et sted, som jeg har genkendt som "Færgevej" i Dragør, og husrækken i baggrunden ligger på "Strandlinien".

Sneen tyder på, at vi nok er sidst i 1968, og stedet, at ekvipagen må være undervejs fra Bornholm til Aalholm. Den har netop forladt Limhamn-færgen i Dragør, og nr. 326 ligger ned a.h.t. frihøjden på færgen. Den åbne godsvogn har Thyge som nævnt identificeret som nr. 708.

Skinnebusakslerne, nr. 326 havde, har sikkert lidt samme skæbne som det meste andet DBJ-materiel :-( .


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Maribo Sukkerfabrik
Maribo Sukkerfabrik

A/S Maribo Sukkerfabrik blev grundlagt i 1896 af Storkøbmand C. A. Quade i Maribo og to store københavnske firmaer. Allerede to år senere blev fabrikken solgt til De danske Sukkerfabrikker og i denne koncern fungerede fabrikken frem til nedlæggelsen i 1963.

Læs mere
Indsend billederDSB MF633 1

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak