DSB ML motorvogn, men hvor og hvornår

af Jens Bruun-Petersen, 11/5 2021, 09:31 (1078 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

"Falstria" ligger ved det gamle vejkryds ca. 1 km nord for Orehoved station. Men alle de rejsende sigter mod den sydlige udgang fra Orehoved station, og i den retning er der langt til noget som helst. Hvis de rejsende sigtede efter noget på den gamle færgegård i Gåbense, ville de gå efter den nordlige udgang fra stationen for at komme ned til viadukten, der førte den gamle landevej til færgen fra Gåbense til Masnedsund.
Jeg gætter på, at der holder en bus et sted foran stationen og venter på de rejsende. I så fald er alle de tre nævnte spisesteder i spil; dog gætter jeg på, at det er ét af de to på Falster.

Der er langt til "Restaurant Storstrømmen", der lå på Masnedø ved Storstrømsbroens nordlige landfæste. Indtil ca. 1956 lå der et trinbræt lige overfor. Hvis det havde været et arrangement der, ville det have været oplagt at standse ved trinbrættet.

Venlig hilsen
Jens


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak