Rekord på Storebælt/ Isvinter 1962-63 på Samsøruten

af Georg Schmidt, 17/5 2021, 20:26 (1069 dage siden) @ Georg Schmidt

Isvintre virker i dag som noget man kun havde i gamle dage. Jeg vil beskrive en af dem, med hjælp af lidt statistik fra banen, nemlig vinteren 1962-63 som var streng isvinter. Der var vinter stort set fra november til april og store vanskeligheder for DSB færgerne, hvor især Samsøruten var hårdt ramt. I Århus var temperaturen ikke over 0 grader i perioden 30/1-22/2 1963.
På Storebælt var der også problemer, f. eks. den 10-11/2 1963 sejlede man kun med Holger Danske og den 13/2 kun med Knudshoved og Prs. Benedikte. Sprogø var på Hurtigruten den 11-12/2-63 for at assistere med et par dobbeltture. Prs Anne-Marie på Hurtigruten Kalundborg-Århus sejlede hele vinteren sine 3 dobbeltture på mandag-fredag og 2 1/2 lørdag søndag med kun to aflyste dobbeltture på grund af is. Disse var afgangen fra Kalundborg 18.45 den 23/2-63 og 23.00 samme aften fra Århus samt den 25/2 fra Kalundborg 11.35 og Århus 15.20. En kortvarig mildning med vestlig kuling og op til 3 plusgrader havde måske flyttet rundt på ismasserne.
På Samsøruten kæmpede Kalundborg, Jylland og Freia mod isen og mange gange lykkedes det kun at gennemføre 1/2 dobbelttur i enten den ene eller anden ende af ruten jfr. nedenfor.
[image]
Samsøruten uddrag sidste del af Februar 1963.
[image]
Samsøruten uddrag første del af marts 1963.
[image]
Århus havn 21/1 1979 hvor det også var isvinter.
[image]
Romsø på Dannebrog Værft.
[image]
Århus Havn januar 1979.
M v h
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak