Avatar

Hvor var jeg den 4. april 2016? Edit 3

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, mandag 24. maj, 2021, 19:03 (29 dage siden) @ Erik V. Pedersen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, mandag 24. maj, 2021, 19:43

[image]

Glimrende gættebillede. For selv om der ikke er meget at gå efter, vil vi faktisk kunne finde ud af, hvor vi er. Hvis ellers vi arbejder sammen og har tålmodighed. Opgaven vanskeliggøres af, at der ikke er tale om et originalt hus men et efterfølgende hus. Det vil sige, at huset nødvendigvis ikke har samme karakteristika som strækningens øvrige huse.

Men vi kan da til at starte med notere os, at nummeret ikke sidder på gavlen af huset, men på langsiden. Det betyder, at langsiden har vendt ud mod jernbanen, hvilket også bekræftes af Eriks indlæg. At huset er i gule sten, kan vi ikke rigtigt bruge til noget. Der ses to åbninger i murværket. Til højre et vindue - til venstre formentlig også et vindue. Men vi kan ikke være helt sikre. Afstanden mellem de to muråbninger må være 1.448 millimeter (6 helsten + 1 kvartsten).

På samme måde, som der ikke har været ret mange nummer-1-huse (under 100?) må antallet af nummer-1a-huse være betydeligt lavere. Måske vi skal bruge udelukkelsesmetoden?

Aalestrup-Viborg,
Hobro-Løgstør,
Viborg-Herning,
Laurbjerg-Silkeborg og
Bramming-Funder

kan alle udelukkes.

Edit: Nyborg-Strib har med sikkerhed haft et 1a-hus.
Edit 2: Fredericia har haft et 1a-hus, men det har aldrig ligget i nærheden af en perron. Det betyder, at strækningen Fredericia-Aalborg kan udelukkes.
Edit 3: Nørresundby har haft et 1a-hus, men det har aldrig ligget i nærheden af en perron. Strækninge Nørresundby-Frederikshavn kan derfor udelukkes. 1a-huset på strækningen Nyborg-Strib har formentlig ligget i Nyborg by. Men det har næppe været synligt fra perronen i 2016, idet stationen jo blev flyttet, da Storebæltsforbindelsen blev ibrugtaget. Så indtil videre må strækningen Nyborg-Frederikshavn være udelukket.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen