Hvor lå A/S Vulcan?

af Niels Munch, 9/6 2021, 00:28 (1024 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nåeh, undskyld, ja jeg lod min opfattelse af Tommys spørgsmål forvirre af, at vi er i et jernbanehistorisk forum, og at det derfor måske var sidesporet, han spurgte til. Beklager.
Sidesporet til Vulkan etableredes ganske rigtigt i 1899, og på det tidspunkt kurvede Bandholmbanens hovedspor af fra stationen i venstre side af Ejnar Hoffs sporskitse, og Vulcan-sidesporet afgrenede fra Bandholmbanen der, hvor der på skitsen står "Vejmat.". Punktet kan genfindes på Kraks 1954-luftfoto, og mine koordinater, som enhver kan lægge ind i Krak og tjekke, passer med sidesporets afgrening, om end jeg ikke har taget højde for sporskiftets hjertestykke eller tunger men blot har markeret selve sidesporets omtrentlige begyndelse, hvorfra sporet kurvede mod sydøst ned til fabrikken. Fabriksanlægget har haft TO forskellige tilslutninger i årenes løb, og jeg har nu engang valgt at tage udgangspunkt i den første - vel vidende, at jeg jo nok skulle blive kritiseret, hvis jeg i stedet havde taget udgangspunkt i den anden placering. ​
Kurven i højre side af skitsen og afgreningen ind til "Vulcan" viser forholdene efter hovedsporets forlægning, efter 1920, men jeg gik ud fra, at Tommy med sit spørgsmål sigtede på fabrikkens tid som lokomotiv- og vognfabrik.

Glimrende Morten, så fik vi vist i en eller anden form for fællesskab defineret, hvor Vulcan's bygninger lå, og oven i købet med hvilke sidespor, fabrikken hhv. mejeriet i tidens løb blev betjent.

PS: For fuldstændighedens skyld, så skyldtes forlægningen af Bandholmbanens spor tilkomsten af Maribo-Torrig Jernbane.


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak