Avatar

DSB vil ikke kendes ved Nyborg-spor...

af Morten Flindt Larsen, København K, 12/7 2021, 21:50 (991 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Muligt at Nyborg Kommune har overtaget den inderste del af sporet som industri-stamspor, men der må man nok konsultere salig Lars Viinholt-Nielsens bog om Svendborg - Nyborg banen, som jeg ikke lige har hos mig. Hen var sædvanligvis velunderrettet om sådanne forhold


Jeg har skimmet Lars' glimrende bog. Den giver ikke et entydigt svar. Men det ser ud til, at DSB ikke ejede sporet Svendborg-Nyborg fra 1949 til 1964, men blot udførte jernbanetrafikken i forpagtning. Hvem der ejede sporet 1949-1964, ved jeg ikke. Til gengæld skriver Lars, som jeg læser det, at Nyborg kommune i 1964 overtog sporarealet mellem det sted, hvor det private sidespor på fri bane oprindeligt udgik fra SNB og frem til Nyborg Syd station. Den nævnte delstrækning fik status af kommunalt industristamspor.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Åhja, forpagtningen. Det havde jeg glemt. PIIIINLIGT! :-( Det var kun driften af banen, DSB overtog i 1949 (Sammen med SFJ). Banen var fortsat ejet af Aktieselskabet Svendborg - Nyborg Jernbaneselskab og blev drevet i forpagtning af DSB. Jeg formoder, at Aktieselskabet Svendborg - Nyborg Jernbaneselskab ophørte i 1964 og at banestumpen ved Nyborg derefter er overgået til enten DSB eller Nyborg Kommune i sidstnævntes egenskab af aktionær i SNB. Jeg tror mest på, at sidstnævnte er ejeren. Har aldrig set noget om, at DSB har fået overdraget sporet. Svaret må findes i SNB's arkiv eller i Nyborg Kommunes arkiv. DSB har jo bare kørt på sporet. Kan egentlig godt forstå, at de ikke vil vedkende sig ejerskabet - og ligeså Banedanmark. Som tidligere aktionær i SNB må det være Nyborg Kommune, som skal bevise DSB/Banedanmarks ejerskab.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

JFJ A1

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak