Ikke bar' gult (4 fotos)

af Niels Munch, 16/7 2021, 12:43 (1009 dage siden)

På vej hjem fra en "civil" tur til Hillerød blev det lige til et par hofteskud:

[image]2 LINT, forrest LB 204-104, på Lokaltogs opstillingsspor i Hillerød, 15.07.2021 (nm).

På et nabospor stod:

[image]Lokaltogs MX 16 (med det schweiziske køreskoleemblem) samt en uidentificeret, ikke-gul LINT fra Region Sjælland, Hillerød 15.07.2021 (nm).

Målet for dagens "indenlandsturisme" havde i øvrigt været Frederiksborg Slot samt et sejltur på Slotssøen:

[image]P 70, M/S Frederiksborg anduver broen ved Slottet, 15.07.2021 (nm).

Færgen, som er bygget i Helsingør 1952, ejes og drives af "Partrederiet Slotssøen", der har 300 partredere fordelt på 400 parter af 500 kroner stykket. Færgens bevægede historie kan læses her: https://sn.dk/Hilleroed/Historien-om-den-lille-faerge-i-noed-naaede-over-flere-verdensh... .

Selv om sådan tursejlads ikke er omfattet af "gratisordningen" i 2021, var den pænt besøgt.

Endelig kommer her det 30 år gamle foto, der berettiger indlægget til Jernbanehistorisk Forum :-D :

[image]HFHJ MX udsmykket i anledning af Frederiksværk-Hundested Jernbanes 75 års jubilæum, Hundested juli 1991 (nm).

Det var den sommer, HFHJ kørte loktrukne plan- og ekstratog med appel til bl.a. rejsende med cykler.


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



DSB MO1853

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak