Sikringsanlæg på Værslev

af kka-dk, 18/7 2021, 18:38 (984 dage siden) @ Jens H. Bondesen

Mange tak, Jens (og I andre).

Følgende er en teori (gætværk), som jeg af flere grunde ikke har mulighed for at verificere før tidligst om 5-6 uger:

Det vil jeg sætte pris på - intet hastværk.

Den manuelle linjeblok mellem Værslev og Kalundborg kunne allerede i 1959 være udskiftet med en automatisk linjeblok (f.eks. DSB 1957 med AM).
Etablering af en sådan automatisk linjeblok ville medføre et nyt daglys U-signal udenfor sporskifterne i Værslev.
Hvis Værslev indtil da havde haft et U-signal for hvert togvejsspor måtte disse udveksles med noget andet, hvilket kan være forklaringen på etablering af PU-signaler i 1959.
PU-signalerne er så blevet styret af det hidtidige sikringsanlæg - nærmest uanset type.

Det giver god mening - alt sammen.

Trådens indledende billede viser at sporskifterne i Værslev (i hvert fald mellem spor 2 og 3) var håndbetjent med mekanisk kontrolaflåsning.
Datoen for ibrugtagning af automatisk linjeblok i 1965 kunne hænge sammen med indbygningen i fjernstyringen og/eller Kalundborg ny station?

Jeg vil tillade mig at betvivle, at der fra 1959 til 1965 ikke skulle have været linjeblok mellem Værslev og Kalundborg.

Enig, den del undrede også mig. Der kørte alt andet lige flere tog her end på resten af strækningen Holbæk-Kalundborg, også efter nedlæggelsen af HVJ, så hvorfor i alverden skulle man nedlægge en fungerende manuel linjeblok, selv uden mellemblokpost, hvis den ellers virkede, uden at erstatte den med noget andet?

Mvh. Klaus K.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak