Avatar

Sikringsanlæg på Værslev

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/7 2021, 20:56 (984 dage siden) @ kka-dk

hvorfor i alverden skulle man nedlægge en fungerende manuel linjeblok, selv uden mellemblokpost, hvis den ellers virkede, uden at erstatte den med noget andet?


Det skulle man, hvis der ikke var behov for linjeblokken, som det kostede penge at opretholde. Der var ikke var behov for noget andet. Det er vist ret enkelt.
Meget kan man sige om DSB, men de har generelt været gode til at rationalisere og ikke opretholde funktioner, som der ikke var behov for. Hvorfor have en mand gående blot for at passe et blokapparat for nogle forholdsvis få tog dagligt? Formentlig er der ved nedlæggelsen blevet opsat et automatisk overkørselsanlæg ved banens skæring med Kærbyvej i stedet for bommene, som Ubberup-blokpasseren også passede. Pengene voksede heller ikke dengang på træerne, så det har været opportunt at spare en blokpasser væk, ligesom man sparede ledvogterne bort. Automatiske overkørselsanlæg var fremtiden, og din idé om, at toggangen mellem Værslev og Kalundborg var så intens, at den ikke kunne klares med manuel af- og tilbagemelding mellem de to stationer, men at det var nødvendigt med to blokafsnit, tror jeg ikke på. Da der indførtes automatisk linjeblok Værslev - Kalundborg i 1965 var det OGSÅ for at spare penge, rimeligvis fordi Værslev station kunne overgå til at være ubemandet, hvorfor trafikken Væ-Kb ikke længere kunne bestrides med af- og tilbagemelding.


Jeg tror vi er enige om at Ubberup-blokposten blev nedlagt i '59, men du har jo selv tidligere konstateret, at den manuelle linjeblok fortsatte mindst en måned mere direkte mellem Kalundborg og Værslev. Og det har næppe kostet ekstra bemanding, snarere tværtimod. Hvorfor skulle denne nedlægges uden erstatning, hvis den virkede, gav højere sikkerhed, og ikke krævede ekstra bemanding?

Fordi at DSB stod overfor at skulle ibrugtage en ny stor station i Kalundborg med et dengang højmoderne relæsikringsanlæg. Hvorfor skulle der bruges penge på midlertidigt at koble et forældet manuelt linjeblokanlæg på det moderne anlæg, hvis der ikke længere var et reelt behov for linjeblok på de sølle 7,8 km mellem Værslev og Kalundborg? DSB's procedurer for kørsel på af- og tilbagemelding mellem to stationer gav tilstrækkelig sikkerhed i de få år, der var tale om.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak