Hvilken litra P var udstillet på verdensudstillingen i 1910?

af Steffen Dresler, 19/7 2021, 18:58 (1009 dage siden)

Kære alle

Jeg har et af disse fuldstændigt ubetydelige spørgsmål, der hverken hjælper menneskeheden – eller det modsatte og har ingen betydning for jernbanehobbyen eller noget andet. Dog, det har fået en god ligesindet jernbaneinteresseret til at skrive og bemærke og nu altså undertegnede, der vil prøve at finde et svar. For noget galt er der.

I 1910 udstillede fabrikken ”Berliner Maschinenbau-Action-Gesellschaft (BMAG), vormals L. Schwartzkopff“ i Berlin et Dansk DSB litra P damplokomotiv på Verdensudstillingen i Brüssel.

På forsiden af deres udstillingskatalog og samtidig hermed en hyldest til Maskindirektør O. F. A. Busse, var afbilledet DSB litra P II nr. 924 i flot leveringstilstand.
[image]

I selve beskrivelsen af litra P i kataloget, punkt/afsnit III side 15 er overskriften anført således:
Die 2-B-1 Vierzylinder-Verbund-Schnellzug-Lokomotive mit vierachsigem Tender Litra P, Nr. 924 der Dänischen Staatsbahnen, erbaut von der Berliner Maschinenbau-Actiengesellschaft, vormals L. Schwartzkopff, Berlin, ausgestellt in Brüssel 1910.
[image]
På side 16, se herunder, er P II 927 så vist i fotografibemaling.
[image]
I en artikel i ”Das Eisenbahnwesen” fra 1910 skriver den tyske Maskiningeniør A. Bucher en artikel og hvor overskriften er således:
„Das Eisenbahnwesen auf der Weltausstellung in Brüssel 1910.
Von Ingenieur A. Bucher, Tegel bei Berlin.
Lokomotiven.
3. 2 B 1-Vierzylinder-Verbund-Schnellzuglokomotive Litra P der Dänischen Staatsbahn, Betriebs-Nr. 924, gebaut von der Berliner Maschinenbau-A.-G. vormals L. Schwartzkopff in Berlin-Wildau, Fabrik-Nr. 4387. 1910”.

Og ved at kontrollere fabriksnummeret (W. Bay side 111) må man igen konstatere at det drejer sig om P II nr. 924.

Men ser man efter i ”Dansk Lokomotivtidende 1911 nr. 15 side 234” https://www.jernbanearkivalier.dk/tidsskrifter/dansk-lokomotivtidende/1911/Dansk-Lokomo... (jernbanearkivalier.dk) er anført at det drejer sig om DSB litra P II nr. 927.

Er der nogen, der kan finde det korrekte svar, jeg har ledt og ledt på internettet, men kan intet finde. Og som med korrekte linjeblokanlæg i en anden tråd, er dette spørgsmål jo også næsten ”Krigsafgørende”;-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak