Sikringsanlæg på Værslev

af kka-dk, 21/7 2021, 18:14 (981 dage siden) @ kka-dk

Det er vist på tide med en lille opsummering af de foreløbig mange interessante brikker til puslespillet, der er fremkommet. Mange tak for alle bidrag.

Desværre mangler jeg stadig svar på de centrale spørgsmål om sikrings- og linjeblokanlæg i perioden '59 - '65, samt endegyldigt svar på hvorfor der opsattes PU'ere i '59. I nedenstående har jeg forsøgt at summere op på informationerne, og mine egne deduktioner / teser er tilføjet med kursiv.

Det står fast, at Værslev fik det nuværende sikringsanlæg af type DSB 54E ibrugtaget i '65, enten d. 20/1 (Svend) eller 29/1 (Ole Plum og MFL - fra LA?).

Det står fast, at den nuværende automatiske mellemblok med AM'ere ved Ubberup blev ibrugtaget i '65, enten 25/1 (Meddelelser fra Generaldirektoratet) eller 3/3 (Ole Plum / MFL - fra LA?).

Det står fast, at fjernstyringen af Værslev fra FC Kalundborg påbegyndtes i '65, enten senest 30/5 (Svend / Togplan VIII) eller 22/6 (MFL - fra LA?)

Det står fast, at mellemblokposten på det manuelle linjeblokanlæg ved Kærbyvej / Ubberup blev nedlagt 27/4 '59 (MFL). MFL angiver den at den manuelle linjeblok fortsatte en måneds tid endnu direkte mellem Kalundborg og Værslev. @Morten, hvad er din kilde til at den manuelle linjeblok skulle være nedlagt derefter?
Det forekommer en anelse besynderligt, at den manuelle linjeblok skulle være nedlagt derefter. Mandskabsbesparelsen var håndteret gennem nedlæggelse af mellemblokbosten, der var alt andet lige mere trafik på Værslev - Kalundborg end på Holbæk - Værslev, og en manuel linjeblok gav alt andet lige bedre sikkerhed end af- og tilbagemelding. Argumenter for nedlæggelsen kunne være flytningen til ny station i Kalundborg, med midlertidigt sikringsanlæg (i øvrigt, hvilken type?), eller alm. nedslidning af blokanlægget.

Og så de udestående spørgsmål:

Hvorfor fik Værslev i '59 (jfr. TIB) dagslys U-signal samt PU'ere; på et ældre sikringsanlæg, og angiveligt samtidig med nedlæggelse af linjeblok?
En enkelt tese om dette, der intet har med linjeblok- eller sikringsanlæg at gøre: Som forberedelse til forlængelse af krydsningssporet (udført i '63/'64 iflg. Plum, hvilket passer fint med billeddokumentation) erstattedes vejunderføringen i Kalundborg-enden af stationen med en vejbro. Kunne det tænkes, at denne har medført begrænset udsyn til det/de tidligere U-armsignal(er)?

Hvilke(t) sikringsanlæg havde Værslev før '65? Fra august 1893 et "primitivt sporskifteaflåsnings- og signalbetjeningsanlæg, herefter fra '22/'23 et moderne centralsikringsanlæg" (Plum. Det dobbelte årstal om centralsikringsanlægget kunne indicere, at oplysningen er fra årsberetningen?). Eller "01.06.1898 Mekanisk, Siemens & Halske, ældre type Kommandopost (16 felter) og signalpost (8 felter)" (Svend)?
- Der er arkitektoniske indicier på et nyt anlæg i 20'erne (MFL).
- Signalhuset er formentlig af Wenck, derfor senest 1920, men "Signalhusene til de mekaniske sikringsanlæg på Slagelse-Værslev banen blev bygget i 1898" (UTJ).
- "... sporskifterne i Værslev (i hvert fald mellem spor 2 og 3) var håndbetjent med mekanisk kontrolaflåsning" (JHB)
- Vi kan tilsyneladende ikke på billeder fra perioden se trådtræk fra signalhusene eller andetsteds, ligesom der var dagslys TU'ere i Holbæk- / Slagelse-enden (ego).
Der er vist rimelige indicier på et 12-agtigt anlæg fra '22/'23. Måske L.M. Ericsson, der var "storleverandør" i perioden?

Kunne det tænkes, at Kalundborg - Værslev i '59 - '65 alligevel har haft en eller anden form for linjeblokanlæg?

Og naturligvis gerne billeder af det hele :-D .

PS.: @Svend, billedet af Værslev i 1944 er iflg. LOKOMOTIVET's bog "Under Vingehjulet, DSB 1940-1945" taget i '41 og blot tilskrevet Jernbanemuseet (side 12).

Mvh. Klaus K.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak