Avatar

Sikringsanlæg Værslev-Kalundborg

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 22/7 2021, 01:37 (1003 dage siden) @ kka-dk

Der er, synes jeg, to yderst interessante elementer i denne "sag":

1) Hvordan fik man et gammelt sikringsanlæg i Værslev til at "styre" PU-signaler og U-signal 1959-1965? og
2) Hvad var der af blokanlæg mellem Værslev og Kalundborg 1959-1965?

Ad 1): Det har jeg intet bud på, og afventer spændt, hvad eksperterne kommer frem til.
Ad 2): Her skelner vi mellem automatisk linjeblok og manuel linjeblok. Hvis man vil se en oversigt over automatiske linjeblokanlæg, slår man op i SR 1935 bilag 1. Bilaget blev løbende ajourført og Værslev-Kalundborg er f.eks. ikke at se i 1962, men optræder først i 1965 (jf. i øvrigt den tidligere viste meddelelse fra generaldirektoratet).

Men hvor kan man finde en tilsvarende oversigt over manuelle linjeblokanlæg? Det kan man faktisk ikke. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde en sådan i hverken SR 1935, SIR 1944, TIB, Meddelelser fra generaldirektoratet eller SODB.

Det tætteste, jeg har kunnet kommet på at dokumentere en manuel linjeblok Værslev-Kalundborg, er her:

[image]

Desværre er sagsakten ikke fra perioden 1959-1965, og der er heller ikke tale om et materiale, der henvender sig til til driftspersonalet.

Så endnu engang: Hvor kan man finde en oversigt over manuelle linjeblokanlæg, og vel at mærke en oversigt, som blev ajourført løbende?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak