Kære Svend m.fl.

Du har så sandelig ret, det er jo ingen hemmelighed at mange arkivalier er ”undgået” de offentlige arkiver.

Men af disse ting, er der jo rigtigt mange arkivalier, der bogstaveligt ”er samlet op fra gulvet” eller ”udtaget” fra stabler af arkivalier, der af uforklarlige årsager ikke mentes bevaringsværdige og var på vej til Lucifer. De er således reddede. Men igen, hvis ikke der er viden derom eller at de er låst inde, hjælper det jo ikke.

Når dette så er skrevet kender jeg da heldigvis til, at næsten alle er de flittigste, største og mest troværdige bidragsydere her på siderne og også som bidragsydere ved skrivning af jernbanehistorie, hjælper til/offentliggør deres arkivalier. De har yderligere brugt TIMER og DAGE på diverse arkiver og hentet endnu flere informationer frem, scannet/fotokopieret disse, evalueret og med baggrund heri, kunnet bidrage med enten ”den rene vare” eller konklusioner/sammendrag p.b.a. de originale dokumenter og med referencer. Og jeg har set ”guld” og fået det anvendt når tilbudt eller spurgt om! Og da ingen officielle myndigheder har været interesseret er det jo godt med disse (op) samlere.

MEN, der er så sandelig også STJÅLET dokumenter, hvor så ”ejeren” har bestemt, hvad der skal ske for fremtiden med disse (tyvekoster??) når han/hun ikke er mere. Og normalt skulle det IKKE afleveres til rette sted, da det pludseligt er gået hen og blevet en personlig beslutning mod denne organisation/museum/arkiv eller de personer, der nu retteligt stillingsmæssigt/organisationsmæssigt er de lovlige kustoder.

Jeg kender til næsten TONSVIS af arkivalier der er blevet brændt/destruerede, da de efter ejerens død, ikke måtte tilgå det officielle arkivsystem.

Men det modsatte har jo også været tilfældet, at det ”offentlige/private” arkivsystem har siddet så hårdt på arkivalierne, at det har føltes som hermetisk lukket land. Det er dog heldigvis mange, mange, mange år siden nu! Men man skal også have forståelse for (med mindre det er sagsagter via DAISY på Rigsarkivet), at det kan tage tid at undersøge om det findes og at det KOSTER mandetimer (arbejdstid), der så skal tages fra andre opgaver, altså en – især i denne tid – klar prioritering!!

Arkivalier er en svær ting, det er lettere med flintepilespidser, enten er de ikke fundet, eller også ligger de i Nationalmuseets pilespidssamling!!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler