Sikringsanlæg på Værslev

af kka-dk, 23/7 2021, 18:09 (1005 dage siden) @ kka-dk

Hvilke(t) sikringsanlæg havde Værslev før '65? Fra august 1893 et "primitivt sporskifteaflåsnings- og signalbetjeningsanlæg, herefter fra '22/'23 et moderne centralsikringsanlæg" (Plum. Det dobbelte årstal om centralsikringsanlægget kunne indicere, at oplysningen er fra årsberetningen?). Eller "01.06.1898 Mekanisk, Siemens & Halske, ældre type Kommandopost (16 felter) og signalpost (8 felter)" (Svend)?
- Der er arkitektoniske indicier på et nyt anlæg i 20'erne (MFL).
- Signalhuset er formentlig af Wenck, derfor senest 1920, men "Signalhusene til de mekaniske sikringsanlæg på Slagelse-Værslev banen blev bygget i 1898" (UTJ).
- "... sporskifterne i Værslev (i hvert fald mellem spor 2 og 3) var håndbetjent med mekanisk kontrolaflåsning" (JHB)
- Vi kan tilsyneladende ikke på billeder fra perioden se trådtræk fra signalhusene eller andetsteds, ligesom der var dagslys TU'ere i Holbæk- / Slagelse-enden (ego).
Der er vist rimelige indicier på et 12-agtigt anlæg fra '22/'23. Måske L.M. Ericsson, der var "storleverandør" i perioden?

Et indicium på, at Svend har ret i at der allerede før forrige århundredeskifte var et S&H-anlæg, kan findes i "Reglement for Lokale Signaler I. Sjælland-Falster" fra 1916.

Her er Værslev angivet til disse signaler ud over naturligvis indkørselssignaler:
[image]

Ligeledes er Værslev ikke optaget på listen på side 71 over stationer, der ikke har centraliseret sporskiftesikring, men det udelukker jo ikke i sig selv Plums påstand om et "primitivt sporskifteaflåsnings- og signalbetjeningsanlæg" på dette tidspunkt. Men sådant ville vel næppe være udrustet med (T)U-signaler i dette omfang?

Bemærk i øvrigt at spor 3 er fraværende som togvejsspor.

Mvh. Klaus K.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak