Kære Morten,
Jeg er forvirret på et højere plan og bliver nødt til at spørge, hvad du forstår ved ‘centralsikring’ og ‘fuld centralsikring’?
Banedanmark SR 1975 § 2 har en definition/beskrivelse af centralsikring, men deri indgår ikke, at sporskifter skal kunne omstilles fra signalpost/kommandopost. Heller ikke sporbesættelse(/togdetektering/sporisolationer/akseltællere) indgår.

Man kan også finde definitionerne bag i SR. Jeg mener ikke der er ændret ret meget i disse gennem tiderne.

Kære Jens og Svend,

SR 1975's definition er det, som jeg forstår ved 'fuld centralsikring'. De enkeltpunkter, som gives i SR 1975, er dækkende for det sidste udviklingstrin i centralsikringens historie. Derimod opfylder tidligere tiders centralsikringsanlæg ikke nødvendigvis alle betingelser opstillet i SR 1975, selv om de i samtiden også blev betegnet som 'centralsikring', jf. fx 1898-anlægget på Kjøbenhavn H, hvor det kun var en del af stationen, der var sikret mekanisk. Krydsningsstationerne på Vestbanen havde på det tidspunkt heller ikke fuld centralsikring, og der kan formentlig findes tilsvarende stationer andre steder i landet. Selv om der er en udbredt opfattelse af, at de tidlige sporskiftaflåsnings- og signalbetjeningsanlæg var 'centralsikring' (hvilket de ikke blev kaldt det i deres samtid), så var de det teknisk set ikke og da slet ikke 'fuld centralsikring', og ja: det VAR primitive anlæg set med nutidens øjne (Plum), men dte skal der jo nok være nogle, der ikke er klar over.
Men nu har I jo givetvis qua jeres uddannelse større sikringstekniske kompetencer end jeg, så hvordan vil I sprogligt med enkle ord sondre mellem centralsikringens tidligste og seneste udviklingsstadier på en måde, så det kan forstås af lægmand og ikke-jernbanefagfolk, og som ikke efterlader en læser med det indtryk, at det som var centralsikring i 1975 også var det i år 1900, uden at der var sket en udvikling. Hvad vil være jeres ordvalg, som kan forklare, at der skete en udvikling?