Var der damp i Puttgarden i 60'erne

af Steffen Dresler, 27/7 2021, 09:37 (1002 dage siden) @ Eyolf

God formiddag

Jeg har lige gennemset den officielle udgivelse vedr. planlægning, drift og kommende tiltag, ”Die Vogelfluglinie/Fugleflugtslinjen”, Deutsche Bundesbahn og Danske Statsbaner, HESTRA-VERLAG, Darmstadt, 14. maj 1963.

Begge anlæg (Rødby og Puttgarten) udlagt for anvendelse af dieselanvendte lokomotiver og motorvognssæt/skinnebusser.

I Puttgarten findes ikke anlæg for forsyning af damplokomotiver samt nok ikke mindst drejeskiver, men udelukkende tankanlæg.

Gennemførelsen af projektet var et prestigeprojekt for begge lande, hvorfor man tilstræbte og gennemførte projektet med henblik på moderne og hurtig drift.
Indledningsvis anvendtes fra depoterne i Lübeck og i Hamburg dieselhydrauliske lokomotiver V200, senere ”Lollo” typerne V160, V100 (og V36) (for lokaltog) og V60 for rangering.

Selvfølgelig har der været udflugtstog med damp – som også anført – men IKKE plantog.

På modsatte side var Rødby besøgt af en E og D i forbindelse med etableringen af anlæggene i foråret 1963 samt en udflugt med en P.

Gedser-Grossenbrode (DDR Warnemünde, DR) har derimod haft damp på begge sider, men det var jo også TIDLIGERE end 1963.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Der KAN jo selvfølgelig i yderste nødtilfælde (reservens reserve) have været anvendt en damper i et løb, men ikke planlagt jf. togplanerne


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak