I Esbjerg havde vi altid rangeret i det udstyr der nu passede.

Om sommeren i hedebølge, gerne i sandaler, shorts og t-shirt, nogle i træsko uden hælkappe, og andre i de mest mærkværdige beklædningsstykker.
Men i 1994 var der en meget klog herre i Generaldirektoratet, der, på baggrund af en irrelevant ulykke på KH, valgte at indføre krav om at samtlige rangister ved DSB Gods skulle rangere med hjælm.

Og det blev kontrolleret og påtalt.

Mage til idiotisk regel. Hjælmen betød, at man skulle dukke sig yderligere 7-8 cm længere ned for at komme under pufferne, og den hindrede udsynet. Det var rigtig hårdt for knæer, ryg og hofter.
Der var en masse skriverier om det, men uden virkning. Hjælmen var kommet for at blive. "Heldigvis" forsvandt det meste godsrangering, så man slap for at se alt for mange medarbejdere med ødelagte knæ, hofter og ryg på grund af hjælmen.
Der havde aldrig været et hovedskade blandt rangisterne, hverken i Esbjerg eller andre steder vi havde hørt om. Ulykken på KH var noget med en rangist der slog hovedet mod en mast - der havde hjælmen ikke beskyttet alligevel.
Vi havde arbejdstilsynet ind over, som godt kunne se vores pointe med at hjælmen gjorde mere skade end gavn under rangering, de gav os ret, men de kunne ikke gribe ind, da det ikke var dem der havde påbudt hjælmen, men DSB selv.

Foto taget af undertegnede, Esbjerg Station 1994, sydpladsen.
Fotoet blev taget til en artikel i Jernbanetidende.