Dampdage på Jernbanemuseet

af FS1954, 18/9 2021, 19:42 (944 dage siden)

I dag lørdag var den første af de to dampdage på museet, og der var virkelig noget at se på og glæde sig over - fire opfyrede damplokomotiver: K 563, K 564, TKVJ 12 og SJ 1307 - skønt atter at se så mange aktive damplokomotiver på én gang.

[image]

Her f.eks.K 563.

Næste levende billede her:

[image]
K 564 på drejeskiven.

Dette lokomotiv kunne vi også nyde live:

[image]

TKVJ 12 - det var første gang, at jeg så det i drift.

Og en gammel kending - men vist for første gang på Fyn:

[image]

SJ 1307

Naturligvis var der også kørsler med diverse stammer - her udsigten fra rejsegodsrummet i CLE-vognen:

[image]

Lad mig slutte med disse to søskende:

[image]

En dejlig dag, som heldigvis gentages søndag den 19. september med nogenlunde samme indhold. Absolut et besøg værd. Og der var meget mere at se på - blandt andet de 'kolde' maskiner så som D 871, E 991, H 800, S 736... Sidst på eftermiddagen var der kørsel med K 563 og K 564 i forspand til Nyborg - også en udsøgt nydelse:

[image]

Her er toget undervejs ude ved Rønninge, kort før Ullerslev.

Men tag selv ind på museet og få en god dag ud af det.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

--
FS1954


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak