En mindre observation: mens der køres på den svenske side, har MY 1144 et ordentligt båthorn monteret på taget. Har det mon været af hensyn til det svenske sikkerheds- og signalreglement? Jeg kan ikke se et tilsvarende horn selv på tidlige billeder af MYere i Danmark. Der er for eksempel et billede af MX 1001 hos Nohab i Sverige hvor der også sidder et stort horn på taget. Derimod kan jeg ikke se noget stort horn på MXere i Danmark. MZerne er en anden historie. De havde et pænt stort horn der kunne høres.

Der findes en del fotos hvor en tyfon ses på både My og Mx. Det var ofte en "supertyfon" fra Kockums, som blev brugt.
I MM5 ses på side 27 et foto af 1129 med tyfon og er du rigtig dygtig, så vil du også kunne se tyfonen på fotos af My 1106 (Nohab lavede et farvepostkort med 1106 hvor det er lykkedes at spejlvende negativet; flangen på vingehjulet sidder til højre på det postkort og normalen var til venstre).
At vingehjulet faktisk var malet OK ses på dette fotos af Jernbanekilder - My 1106 - 1956
Uden at jeg på nogen måde er velbevandret i det svenske signalreglement, så er mit bud at anbringelsen af tyfonen skyldes svenske bestemmelser.
På Mx har jeg bemærket at Nohab var lidt smarte idet tyfonen blev anbragt på i særtogpladeholderen og så med en slange ind gennem klappen med forspandskabelet.
Om jeg husker ret, så var der "en del" trykluftudstyr i næserne og mon ikke at der kunne flikkes noget sammen, så tyfonen gav lyd i stedte for fløjten?
Ved ankomst Hg, så var det "bare" at pille slangen af og reetablere forbindelsen til fløjten.
En variant var at bruge beslaget på højde med kronen til tyfonen.
Nedenstående viser forholdet ganske godt.

I øvrigt er billedet et "bagskud", for når lokomotivet kom op på stationen, så skulle det skifte retningen for at køre mod Göteborg.
Dermed vil tyfonen komme forrest. Om der er lavet et tilsvarende arrangement i modsatte ende; det skal jeg ikke kunne sige, men arrangementet ser rimeligt elegant ud, så det kan nok hurtigt flyttes i den anden ende.