Dampdage på Jernbanemuseet (Billeder samt beskrivelse)

af KimC, 23/9 2021, 09:40 (940 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Kim

Jeg er nok ikke den rette til at svare på dette, men gør alligevel et forsøg.

Meningen med eventet var jo en markering af, at det sidste år (2020) var 50 år siden det sidste damptog var i planmæssig drift i Danmark. Men på grund af restriktioner i.f.m. Coronaen sidste år, blev det altså først afholdt i år, hvor Coronaen ikke lagde en hindring i vejen. Altså planlagt til gennemførelse sidste år.

Som navnet på eventen siger ”Dampdage”. Der var 4 kørende damplokomotiver og 6 afkoblede og kolde maskiner, der alle blev vist frem på drejeskiven eller kørte kontinuerligt med publikum for fulde vogne de to dage.

Ud over museet og de tre deltagende klubber (hurra, dejligt at se samarbejde), var der yderligere inviteret et par andre klubber, men da de OGSÅ havde planlagt udskudte arrangementer til gennemførelse snævert op til ”Dampdagene”, kunne de ikke deltage.

Publikumsmæssigt lå antallet af besøgende på omkring 1000 for hele weekenden. Og alene kørslen i forspand med K 563 og K 564 mellem Odense og Nyborg og retur lørdag eftermiddag havde ca. 200 betalende gæster.

Så med andre events rundt om i landet og en opstart på et almindeligt liv efter coronaen, var antallet af besøgende som jeg forstår det, tilfredsstillende. Men man kan altid ønske sig flere gæster. Og så skal man huske på, at de viste billeder er fra om formiddagen lige efter åbningen!

Så kan man altid diskutere om der skulle have været dieselelektriske- og elektriske lokomotiver med, men det VAR jo Dampdage. Og det var det publikum kom for at se og ikke mindst fotografere/filme.

Jeg observerer bare at mange jernbaneenthusiasters interesse for damplokomotiver er ved at blive mere beskeden. Et farvet klistermærke i forruden på en eller anden lokalbaneskinnebus, eller leverancen af endnu en Vecron til henstand på Mgb vækker langt større interesse end kørsel med en damper.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak