Ny billedbestemmelse - opsummering

af Hans T. Møller, 23/10 2021, 14:43 (909 dage siden) @ Bent Hansen

Goddag i forum

Ligesom de øvrige bidragsydere kan jeg ikke identificere motivet, men her er mine uforgribelige iagttagelser:

1. Ligesom Søren Rich tror jeg ikke, at der er tale om krigsfanger. Alle personer på billedet ser ud til at bære tyske uniformer, og der ses ingen bevæbnede vagter.

2. Hvad foretager de sig? Bygger de noget, eller er de i færd med at demontere og fjerne? Jeg hælder mest til det sidste. Busken umiddelbart til højre for brofæstet og den endnu større busk i højre billedrand ville næppe have stået der, hvis dæmningen var nyanlagt. Og hestevognene skal tydeligvis køre et eller andet væk.

3. Jeg synes umiddelbart at dæmningen virker ret bred - for bred til en enkeltsporet jernbane - men det er svært at vurdere. Er der overhovedet tale om en jernbanedæmning? Jeg tror det. Der er vel ingen grund til at bygge en niveaufri krydsning mellem to veje?

4. Det spinkle brodække ligner en midlertidig løsning. Det skal måske blot lette arbejdet på stedet - ikke bære tung trafik.

Bedste hilsner


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak