I Ordbog over det danske sprog (ODS) bd. 7, 1925, står der under opslagsordet ”Gris”:

3.3) (dagl., spøg.) især i best. f., om et (lille) rangerlokomotiv (Buchh.UH.167) ell. (mindre tog paa) forsk. smaabaner (der kun bevæger sig med temmelig langsom fart). “Grisen” (dvs.: Lyngby-Vedbækbanen). Sdjyll.285. “Grisen” ell. Egtved-grisen (dvs.: Kolding-Egtved jærnbane).

Kilden ”Buchh.UH.167” betyder Johs. Buchholz’ roman ”Det urolige Hjerte” fra 1919 s. 167, og ”Sdjyll.285” er ”Sønderjylland som det er” s. 285, red. Kirkeby og Schack, 1920.

Når ordet bliver brugt i den type litteratur (og optaget i selveste ODS), må det have været nogenlunde velkendt før 1920; så vi er helt sikkert tilbage i de små sidebane-damplokomotivers tid, og tilsyneladende landsdækkende.

Vedbæk-grisen (1908) kan altså sagtens være den oprindelige gris. Udtrykket ser bare ud til at have bredt sig hurtigt til små damplokomotiver - efterhånden måske mest på sidebaner - i almindelighed og derefter til sidebaner som sådan.

MEN jeg mener altså, at jeg kan huske replikken ”Så – nu hyler grisen, nu må vi se at komme af sted!” fra en eller anden gammel roman eller fortælling. Måske Herman Bang? (Død 1912) Gustav Wied? (Død 1914) Er der er en specialist i folkelig dansk litteratur i perioden 1900-1920 til stede? Det ku' da være sjovt at finde udtrykket før 1908!