DSB MR 534, nix se på K-maskinen instedet!!

af Steffen Dresler, 11/1 2022, 09:46 (833 dage siden) @ Bent Van

Godformiddag

DSB Maskinafdeling var ikke helt tilfredse med litra K på mange områder, bl.a. slid på stempel og manglende ydelser. Yderligere mente man, at de oprindelige fladglidere beregnet for mættet damp, ikke var egnet for den kommende anvendelse af overhedet damp.
Inden man dog besluttede sig for en radikal ombygning, fik Centralværkstedet i København i 1924 ordre til at prøve at give en maskine nye cylindre med rundglidere. K nr. 523 indgik på værkstedet samme år for at få foretaget denne ombygning. Da man nu skulle have ændret cylinderne, ville man også ændre kraftdamptilførslen fra udvendig- til indvendig indstrømning. Imidlertid anså man det ikke for nødvendig at ændre styringen til Heusinger. Ombygningen betød, at gliderkassen nu fik indvendig tilstrømning af kraftdamp mod tidligere udvendig, hvilket igen betød, at maskinens bevægelse ville blive vendt om, d.v.s. at den hidtidige fremadbevægelse af maskinen ville blive ændret til en tilbagegående bevægelse. For at undgå dette ulogiske system blev der i den hidtil udelte glidertrækstang indskudt en vippearm.
Da 523 nu var blevet til en næsten ½ K II med de nye cylindre og rundglidere, blev den af personalet ofte kaldt for ”Bastarden”.
K 523 fik aldrig den nye og større kedel og kørte således resten af sin tjenestetid rundt som en ”Bastard”. Derfor kunne man, hvis opmærksom og interesseret, se tydelig forskel på styringen ved sammenligning med andre enten K I eller K II.

Unyttig viden for de fleste, tja, men for andre interessant.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak